Skip to main content

Yngre Nefrologer vil have mere nefrologi i speciallægeuddannelsen

Anders Nordholm

Der er behov for flere kursusdage til at lære om nefrologiske tilstande, før man begynder at samarbejde på tværs med andre specialer om speciallægeuddannelsen, siger formanden for Yngre Nefrologer.

Fremtidens nefrologer kommer i høj grad til at samarbejde klinisk med kardiologer og endokrinologer om tilstande som forhøjet blodtryk og diabetes, der kan føre til kronisk nyresygdom. Men selv om formanden for Yngre Nefrologer - Anders Nordholm – vedkender, at samarbejdet er vigtigt, så efterlyser han først og fremmest, at speciallægeuddannelsen til nefrolog kommer til at indeholde mere af den rene nefrologi.

”Vi vil gerne have flere kursusdage på hoveduddannelsen. Man skal lære alt om dialyse – både hæmodialyse og peritonealdialyse - på ganske få dage. Og et kompliceret emne som glomerulonefritter bliver gennemgået på bare to til tre dage,” siger Anders Nordholm, der til daglig er 1. reservelæge og ph.d. på Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme på Rigshospitalet.

”Det kunne også være vildt spændende at lave uddannelse på tværs med for eksempel kardiologien og endokrinologien. Det kunne være inden for blodtryksbehandling, diabetes, hjertesvigt og kronisk nyresygdom, hvor vi meget bruger de samme præparater.  Men det at få flere kursusdage til at gennemgå de nefrologiske aspekter kommer nok før samarbejde på tværs.”

Godt netværk for yngre

Yngre Nefrologer arbejder generelt for at tiltrække flere læger til specialet og skabe et stærkere netværk blandt læger, der er i gang med speciallægeuddannelsen til nefrolog. Det gør foreningen ved at lave uddannelsesaktiviteter og sociale aktiviteter.

”Vi er omkring 100 medlemmer, hvilket er omkring en tredjedel af Dansk Nefrologisk Selskab. Og vi har formået at få ret godt fat i de yngre nefrologer og skabe et godt socialt netværk, hvor vi efterhånden også kender hinanden på tværs af landet og mødes ud over de kursusdage, vi har på speciallægeuddannelsen,” siger Anders Nordholm.

”Vores uddannelsesaktiviteter er ikke en del af speciallægeuddannelsen, men bliver til en slags efteruddannelse, hvor vi tager nefrologiske emner op. Blandt har vi lige afholdt et online-møde om behandlingsvalgssamtale og MMU (maksimal medicinsk uræmibehandling, red.).”

Anders Nordholm fortæller desuden, at Yngre Nefrologer også er begyndt at lave temadage på tværs af specialer, og foreningen har haft fællesmøder med blandt andet de yngre selskaber for gynækologi/obstetrik, hæmatologi og reumatologi – og er undervejs med en temadag i fællesskab med Yngre Kardiologer.

Samarbejde om forskning er vigtigst

Indenfor forskning i nyresygdomme er det ofte også endokrinologer, der står bag nye forskningsresultater. For eksempel har endokrinologen Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen netop fået tildelt den prestigefyldte Hagedorn Prisen for sin forskning i nyresygdom som komplikation til diabetes. Men det ærgrer ikke Anders Nordholm.

”Det er superfedt. Peter Rossings arbejde er virkelig vigtigt for os. Hans arbejde har gjort så meget gavn for vores patienter, fordi mange nyresyge også har diabetes. Så betyder det ikke så meget, om man er uddannet endokrinolog eller nefrolog. I min optik er forskning baseret på resultater og så er det ligegyldigt hvem og hvor, det kommer fra.”

Han erkender dog, at Yngre Nefrologer godt kunne gøre mere for at profilere nefrologisk forskning.

”Vi har i Yngre Nefrologer flere gange drøftet, om vi skulle forsøge at skabe et netværk for yngre forskere i nefrologien, men er ikke rigtig kommet i gang med det. Men det er et vigtigt emne, for alle i befolkningen ved, hvad en blodprop eller kræft er. Til gengæld aner de færreste, hvad nyresygdom er, selv om op mod 10 procent af befolkningen formentlig har det. Og det giver sig sandsynligvis også udtryk i hvilke sygdomsområder, der bevilges penge til at forske i.”