Skip to main content

Højrisiko type 2-diabetespatienter har størst nyrefordel ved GLP-1RA-behandling

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Akut nyresvigt.

Personer med type 2-diabetes og høj risiko for nyresvigt har de største nyrefordele at hente ved behandling med GLP-1RA'ere. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, som derved understøtter personlig GLP-1RA-ordination.

Formålet med studiet, som er publiceret i Kidney International, var at identificere undergrupper af personer med type 2-diabetes, der er mere tilbøjelige til at opnå nyrefordele ved GLP-1RA-behandling. 

Ved hjælp af et emuleringsrammeværk for målrettede studier udførte forskerne et kohortestudie med nye brugere, der omfattede over 28.000 personer med type 2-diabetes, der startede enten GLP-1RA eller dipeptidylpeptidase-4-hæmmere (DPP-4i) i Stockholm. Heterogene behandlingseffekter på et sammensat nyreresultat blev estimeret ved hjælp af komplementære tilgange: risikomodellering med risikoligningen for nyresvigt (KFRE) og effektmodellering med kausale overlevelsesskove. Til at fortolke dataene identificerede forskerne ved hjælp af forklaringsmodellen Shapley Additive Explanations (SHAP) kliniske træk, der drev behandlingsfordele.

Forskerne inkluderede 11.772 personer behandlet med GLP-1RA og 16.775 personer behandlet med DPP-4i. Sammenlignet med DPP-4i var initiering af GLP-1RA forbundet med en lavere femårsrisiko for nyresygdomme (risikoforskel -0,72 procent [95 procent konfidensinterval -1,53 til 0,13]; hazard ratio [HR] 0,84 [0,72-0,97]). Risikomodellering afslørede, at der var store forskelle imellem patientgrupperne.

Patienter i det kvartal med den højeste KFRE-risiko oplevede en betydelig absolut risikoreduktion (-2,76 procent [-5,60 til -0,08]; HR 0,70 [0,56-0,86]), hvorimod patienter i det laveste kvartal ikke viste nogen fordel. Effektmodellering sammenlignede tilsvarende kvartaler 4 over for 1 (HR 0,79 [0,65-0,94] vs. 1,06 [0,54-1,74]).

Nøgleprædiktorer for behandlingsfordel omfattede lavere estimeret glomerulær filtrationshastighed (eGFR) ved baseline, hurtigere fald i eGFR forud for behandlingsstart, højere albuminuri, højere glykeret hæmoglobin og større udnyttelse af sundhedsvæsenet før behandlingsstart. 

Samlet set konkluderer de svenske forskere, at GLP-1RA-behandling giver heterogene nyrefordele ved type 2-diabetes, hvor visse højrisiko-undergrupper oplever den største risikoreduktion. Fundene understøtter personlig GLP-1RA-ordination styret af nyrefunktion/skade, forløb af eGFR-fald og KFRE-risikostratificering, konkluderer forskerne.