Dansk forskning i nyresygdomme underfinansieres

Dansk forskning i kronisk nyresygdom er underfinansieret sammenlignet med forskning i andre sygdomme, viser dansk studie. Nyresygdomme er ikke særligt sexede, og derfor bliver vi forbigået, siger professor My Svensson. 

Sygdomme som kronisk nyresygdom, KOL, tarmkræft, bulimi, blodprop i hjertet og iskæmisk stroke får en markant mindre del af de danske forskningsmilliarder i forhold til deres sygdomsbyrde end andre sygdomme. Samtidig sidder få danske eliteforskere på en stor del af forskningsmidlerne.

Det konkluderer et dansk studie publiceret i tidsskriftet Social Science & Medicine. Studiet er det første til at sammenholde data om den økonomiske støtte til medicinsk forskning i Danmark med data om sygdomsbyrden ved de sygdomme, der forskes i. Det er samtidig det første studie i verden til at lave en national kortlægning af området.

Beregninger i studiet viser, at blandt andet kronisk nyresygdom påfører samfundet og den enkelte patient en stor sygdomsbyrde (DALY), men andelen af forskningsmidler og publicerede videnskabelige artikler på området er relativt lav. Derfor scorer kroniske nyresygdomme højt i artiklens indeks for forskningspotentiale (ROI).

En tavs sygdom

Studiet bygger på data indsamlet i perioden 2004 til 2016, men situationen ser ikke ud til at have ændret sig væsentligt. Det fortæller My Svensson, som er overlæge og professor på Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

”Der er ikke mange store fonde inden for nefrologisk forskning. Det er ikke nogle penge, der kun er til os, mens der er helt andre penge i onkologisk og kardiologisk forskning,” siger My Svensson.

Hun fortæller, at hun selv søger penge til forskning hos Augustinus Fonden, der fra 2019 til 2024 har haft fokus på at støtte forskning i nyresygdomme, samt Karen Elise Jensens Fond, der ind imellem fokuserer på nyresygdomme.

”Området mangler fokus. Jeg tror ikke, at folk tænker over, at ti procent af befolkningen har kronisk nyresygdom. Det giver præmatur aldring, som medfører knogleskørhed, hjerte-karsygdomme og tidlig død.”

”Men nyresygdomme er ikke så sexede og spændende, og derfor bliver vi lidt forbigået. Hvis man falder om med en blodprop i hjertet, så er det mere dramatisk og skaber opmærksomhed. Men hvis man får en nyresygdom, så er det en mere tavs sygdom. Man kan først mærke sygdommen, når man har en rigtig dårlig nyrefunktion – også selvom det påvirker hele kroppen og gør, at man dør tidligt,” siger My Svensson.

Diabetes tiltrækker forskningsmidler

Rikke Borg, som er overlæge og klinisk forskningslektor på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, kan også nikke genkendende til de manglende forskningsmidler på nyreområdet.

”Vi har ikke de store fonde i ryggen, og vi får typisk små beløb, når vi søger,” siger Rikke Borg.

Hun oplever dog, at situationen ændrer sig, hvis man søger penge til et forskningsprojekt, hvor man undersøger diabetisk nyresygdom eller de afledte effekter af diabetes på nyrerne. For så er det muligt at søge og få bevilget store beløb til omfattende projekter gennem Novo Nordisk Fonden eller ved at indgå samarbejdsprojekter med Steno Diabetes Centrene.

”Min oplevelse har været, at det er nemmere at få penge til nyreforskning, hvis det har noget med diabetes at gøre. Men i stedet for at være ærgerlig over det, vil jeg hellere glæde mig over den succeshistorie, som diabetesforskningen i Danmark repræsenterer, for det smitter af på nyreforskningen og generelt forskning i behandling af kroniske sygdomme. Det skaber samarbejder, og vi nyder godt af metoder, statistikere og registre og får på den måde glæde af fondsmidlerne,” siger Rikke Borg.

Viden skal udbredes

Hun mener, at en bedre formidling af, hvad nyresygdomme egentlig er kunne hjælpe til at udbrede viden på området og på den måde trække penge til forskningen i nyresygdomme.

”Som fagfolk har vi måske været lidt for meget fagnussere og siddet med vores egne analyser om dialyseparametre og andre detaljer. Det er også en opgave for os som fagfolk for eksempel at komme mere i medierne,” siger hun.

”Jeg tror også, at en forening som Nyreforeningen kunne være med til at udbrede kendskabet til nyresygdomme. I dag er der i foreningen stort fokus på slutstadierne af nyresygdom som dialyse og transplantation, men hvis de også fokuserede på de tidlige stadier af nyresygdom, kunne de være med til at tiltrække opmærksomhed, også fra fonde.”