Eksperter uenige om fremtidens behov for nyretransplantationer
I de senere år er der sket en rivende udvikling inden for nyrebeskyttende medicin, men eksperter er ikke enige om, hvorvidt behovet for nyretransplantationer og dialyse vil blive mindre af den grund.
I 2023 satte Danmark rekord i antallet af nyretransplantationer: 298 – heraf 209 fra afdøde donorer og 89 fra levende donorer. Det viser nyligt offentliggjorte tal fra Scandiatransplant , som er den skandinaviske organisation for udveksling af organer til organdonation.
”Stigningen skyldes især, at vi i de seneste 5-10 år har lavet flere transplantationer fra afdøde donorer. Dels er de hospitalsafdelinger, der får patienter ind med svære hjernetraumer, blevet mere opmærksomme på at finde mulige donorer. Og dels er vi blevet bedre til at bruge organer fra donorer, som vi ikke tidligere troede var egnede, fordi de var for syge eller for gamle,” siger Henrik Birn.
, der er overlæge og professor på Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Han tror også, at der er potentiale for at lave endnu flere nyretransplantationer i de kommende år.
”Der findes stadig mulige donorer, der desværre ikke får muligheden for at donere, så der er stadig behov for at skærpe opmærksomheden på muligheden for organdonation. Samtidig kommer vi nu til at kunne bruge donorer, der er cirkulatorisk døde og altså ikke opfylder hjernedødskriteriet. Det vil formentlig tilsammen betyde flere nyretransplantationer i fremtiden.”
Behovet vil ikke ændre sig
Sideløbende med stigningen i antallet af nyretransplantationer er der sket en hastig udvikling i antallet af lægemidler, der har vist sig at have en overbevisende nyrebeskyttende effekt:
RAS-blokader (ACE-hæmmere eller ARB-angiotensinreceptorblokkere), SGLT2-hæmmere, nonsteroid mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA), GLP1-receptoragonister og flere andre, der er under afprøvning. Men på trods af det voksende antal af effektfulde nyrebeskyttende lægemidler tror Henrik Birn ikke, at behovet for dialyse og nyretransplantationer vil blive meget mindre i fremtiden.
”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi på et tidspunkt får et væsentligt mindre behov for dialyse og nyretransplantationer. Men jeg tror bare ikke, at det er reelt. For selv om de nye behandlinger beskytter nyrer og hjerte og giver flere leveår, så forsvinder nyresygdom ikke. Vi lever længere og bliver nyresyge på et senere tidspunkt,” siger Henrik Birn.
”Samtidig er der sket en løbende teknisk og medicinsk udvikling indenfor dialyse og især nyretransplantation, som har betydet, at vi i dag kan tilbyde dialyse og transplantation til nyresyge, som vi tidligere ikke mente ville have gavn af det. Den udvikling vil formodentligt fortsætte. Så der vil altid være mennesker, der får brug for en transplantation og dialyse.”
Henrik Birn mener heller ikke, at man skal tage udgangspunkt i de samfundsøkonomiske beregninger, som viser, at det er omkostningseffektivt at behandle med nyrebeskyttende medicin, fordi man så kan spare på dialyse.
”For med bedre behandlinger bliver vi jo også ældre og koster måske for eksempel mere pension og hjemmepleje. Så jeg mener ikke, at vi skal se de nye behandlinger som en måde at spare penge i sundhedsvæsenet. Vi skal se behandlingerne som en investering i mere sundhed og flere gode leveår, og det er vigtigt. Men sundhedsvæsenet kommer aldrig til at være en forretning, der giver overskud.”
Håber på færre transplantationer
Frederik Persson, cheflæge på Afdeling for Diabetesbehandling ved Steno Diabetes Center Copenhagen, håber modsat, at den nyrebeskyttende medicin en dag vil resultere i, at færre patienter skal i dialyse eller have en transplantation.
”Der går nok nogle år, før de nye behandlinger er implementeret og derfra endnu nogle år før, at man kan se effekten af dem i tallene. Men mit gæt er, at vi i slutningen af dette årti vil kunne begynde at se en effekt af den nyrebeskyttende behandling,” siger Frederik Persson.
Han henviser til en undersøgelse, hvor man har ekstrapoleret tallene fra DAPA-CKD-studiet, der har undersøgt effekten af SGLT2-hæmmere på kronisk nyresygdom. Her har man regnet sig frem til, at hvis man behandler 1.000 patienter i 10 år, så kan man undgå 51 tilfælde af terminalt nyresvigt og 83 dødsfald.
”Desuden forventer jeg, at vi efterhånden vil se en effekt af, at de nye behandlinger bliver bedre implementeret, for det går lidt langsomt lige nu. Det kan både skyldes pris og bivirkninger samt at behandlerne ikke kender behandlingerne så godt endnu. Men det kan vi lave om på ved at have fokus på udbredelsen af lægemidlerne både mellem den primære og den sekundære sektor samt mellem de medicinske specialer, da lægemidlerne både bruges af kardiologer, nefrologer og endokrinologer.”
Efterslæb i almen praksis
Frederik Persson fortæller, at man i mange år ikke har været vant til, at der kom nye lægemidler, der kunne beskytte nyrerne. Derfor tager det også tid at implementere lægemidlerne i almen praksis.
”Et godt eksempel er SGLT2-hæmmere, som er gået fra at være en diabetesbehandling til at være en hjertebeskyttende behandling og nu også en nyrebeskyttende behandling. På samme måde med finerenon, som har en nyrebeskyttende effekt, men har klausuleret tilskud, hvilket betyder, at den praktiserende læge skal konferere med en speciallæge, før behandlingen sættes i gang.”
På Steno Diabetes Center Copenhagen arbejder Frederik Persson og hans kolleger ud fra en vision om, at man en dag har fået så godt styr på behandlingen af diabetes, forhøjet blodtryk og kroniske nyresygdomme, at dialyse og transplantation vil blive overflødig.
”Om vi når den vision kan være svært at sige. Det vil altid være situationer, hvor behandlingen ikke bliver fulgt, kommer for sent i gang eller slet ikke virker. Så jeg ser mere sådan på det, at vi med en bred indsats kan forhindre, at det bliver særligt mange, der får behov for dialyse eller transplantation.”