Præcisionsmedicin for kronisk nyresygdom rykker tættere på
Måling af biomarkører kan blive grundlaget for fremtidens behandling af patienter med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes, mener dansk forskergruppe.
Det vrimler efterhånden med lægemidler, der kan bruges til at behandle kronisk nyresygdom hos patienter med type 2-diabetes. Og det er både besværligt og dyrt, hvis alle patienter skal igennem hele rækken af lægemidler, før man har fundet den kombination af lægemidler, der virker bedst for den enkelte. Så hvad nu, hvis man ved at måle biomarkører i en simpel urinprøve eller blodprøve kan forudsige den mest effektive behandling for patienten?
Det satte en forskergruppe fra Steno Diabetes Center Copenhagen sig for at undersøge ved at lave et review, som for nylig er publiceret i Seminars of Nephrology. De har kigget på en række studier, som har undersøgt effekten af forskellige biomarkører i forhold til sygdomsmekanismerne ved kronisk nyresygdom hos patienter med type 2-diabetes.
”Vi oplever en eksplosion af behandlingsmuligheder for kronisk nyresygdom og type 2-diabetes i øjeblikket, og det er jo skønt. Men i virkeligheden er det måske bedre at finde de sygdomsmarkører hos den enkelte patient, der er mest aktive, og så målrette behandlingen mod dem,” siger Peter Rossing, der er overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen og samtidig førsteforfatter på studiet om biomarkørerne.
Mulig model for fremtidens behandling
Som eksempel nævner Peter Rossing, at man i dag måler meget på de traditionelle biomarkører som langtidsblodsukker (HbA1c), blodtryk, kolesteroltal og albuminuri (for meget æggehvidestof i urinen). Men for at skabe overblik over de mere sygdomsspecifikke biomarkører, som man kender i dag, har forfatterne i artiklen lavet en model (Se illustration ) for henholdsvis metaboliske, hæmodynamiske og inflammatoriske sygdomsmarkører samt oxidativt stress, fibrose, hjerte-kar-sygdomme og hjertesvigt. Desuden har de anført, hvordan man bedst intervenerer mod den enkelte biomarkør.
”Man kan starte med at lave en overordnet CKD273-analyse, der er en urinmarkør, som undersøger for 273 peptider. Den har i flere studier vist sig at være en tidlig markør for nyresygdom,” siger Peter Rossing.
Hvis CKD273 ikke er normal, og der er tegn på for eksempel inflammation, kan man gå videre med at lave en KRIS-analyse (Kidney Risk Inflammatory Signature), som undersøger for 20 molekyler i blodet. Og hvis man her finder et forhøjet niveau, kan man ifølge modellen vælge at behandle patienten med finerenon (Kerendia), som er en såkaldt nonsteroid mineralkortikoid-receptorantagonist (MRA). Eller måske i fremtiden det biologiske lægemiddel baricitinib eller endothelin A-receptorantagonisten atrasentan, som endnu ikke er godkendt til behandling af nyresygdomme.
Klinik for præcisionsmedicin på vej
På Steno Diabetes Center Copenhagen skal Peter Rossing sammen med sine kolleger i gang med en lave en såkaldt præcisionsmedicinklinik, hvor de skal afprøve, om man i den kliniske hverdag kan lade sig guide af biomarkører i fremtidens behandling af patienter med type 2-diabetes og for eksempel kronisk nyresygdom.
”Det er en måde at prøve strategien af i praksis, så vi kan blive klogere på, om det giver en mere effektiv behandling, hvis vi lader biomarkørerne styre behandlingen. Eller måske kan vi opnå den samme effekt, men blot med færre bivirkninger for patienten”, siger Peter Rossing.
”Tidligere studier er ikke lavet på en måde, hvor vi kan se effekten af at bruge biomarkører. Derfor er vi nødt til at lave prospektive studier, hvor biomarkører er styrende for behandlingen – og allerbedst studier, hvor vi sammenligner den konventionelle behandling med en behandling, der er guidet af biomarkører”.
Præcisionsmedicin på linje med kræftlægerne
Peter Rossing håber, at præcisionsmedicin til behandling af patienter med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom på et tidspunkt kan komme op på niveau med den individuelle tilgang, der anvendes i behandlingen af mange kræftformer.
”Hvis man i dag får brystkræft, stiller man sig jo ikke tilfreds med at få en hel palette af lægemidler udleveret, som man skal afprøve. Man forventer, at der bliver taget en biopsi fra kræftknuden, som kan afgøre hvilken type behandling, der er mest effektiv,” siger Peter Rossing.
”Måske skal vi derhen med nyresygdomme, hvor der skal tages en biopsi fra nyrerne. Men det kan også være, at vi vil kunne klare os med en blodprøve og en urinprøve.”