Skræddersyet behandling af kroniske nyresygdomme er på vej
Mulighederne for genetisk udredning for kroniske nyresygdomme er blevet markant bedre i de seneste år. Nu er spørgsmålet, om de genetiske udredninger reelt vil føre til bedre behandling. Professor Henrik Birn forventer, at de danske nefrologer vil øge brugen af genetiske analyser.
Genetisk udredning og behandling bruges stadig kun i begrænset omfang inden for nefrologien. Men analyser af genvarianter kan snart blive en større del af den kliniske hverdag. Sådan lyder vurderingen fra Henrik Birn, der er overlæge og professor ved Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital.
”Jeg tror, at vi vil komme til at bruge de genetiske analyser mere i fremtiden, fordi teknologien er blevet billigere, og vi får et hurtigere og mere komplet svar,” siger Henrik Birn.
Dansk Nefrologisk Selskab havde valgt at dedikere en session til emnet på deres årsmøde, som blev afholdt i Aarhus 8.-9. maj. Til og med årsmødet var Henrik Birn også formand for Dansk Nefrologisk Selskab, men denne post har han nu videregivet til Mads Hornum fra Rigshospitalet.
Genetik kan finde årsager
På årsmødets session om nyregenetik fortalte Jeff Granhøj – post doc ved Klinisk Genetik på Vejle Sygehus – at man i dag kender til omkring 600 gener, der er associeret med nyresygdomme. Det har blandt andet været med til at forbedre forståelsen af den arvelige nyresygdom Alports syndrom, der nu betragtes som en sygdom med flere forskellige kliniske billeder og varierende sværhedsgrader.
Som nefrolog kan man for eksempel have observeret et klinisk billede (fænotype), der umiddelbart ikke ligner Alports syndrom. Men når man laver genetisk analyse, kan man identificere en række genvarianter (genotyper), der alligevel passer med de genvarianter, som man kender ved Alports syndrom.
Det illustrerer meget godt det skifte, der er sket, kommenterer Henrik Birn.
”Tidligere brugte vi genetikken til at bekræfte, at vores kliniske diagnose var rigtig. Nu bevæger vi os i en retning, hvor genetikken kan hjælpe os til at finde årsager, hvor vi ellers ikke kunne have fundet dem,” siger han.
Genetiske analyser skal give mening
Med de nye muligheder for genetiske analyser vil man i princippet kunne rekvirere genetiske analyser på alle patienter, hvor man ikke kender årsagen til deres nyrepåvirkning. Men Henrik Birn mener, at det skal have en terapeutisk konsekvens, hvis man går i gang med at bestille disse analyser:
”Der skal allerhelst være en specifik behandling for den nyresygdom, som man finder, men dem har vi ikke så mange af endnu. Årsagen til at bestille en genanalyse kan også være, at man vil undgå andre og måske omfattende undersøgelser for at finde årsagen til nyresygdommen,” siger Henrik Birn og uddyber:
”Der er også familier, hvor man ønsker at kende årsagen til en nyresygdom, hvis et familiemedlem på et senere tidspunkt skal være nyredonor. Og der er hos nogle patienter et stort ønske om at kende årsagen til deres nyresygdom.”
Få targeterede behandlinger
Selv om der endnu kun findes få targeterede behandlinger, der specifikt kan behandle en genetisk årsag til en kronisk nyresygdom, så er der fuld gang i udviklingen af nye teknikker og lægemidler.
På årsmødet fortalte den tyske genetiker Carsten Bergmann fra University Medical Center Freiburg om en case med en 43-årig kvinde, der havde flere tilfælde af nyresten, som ikke umiddelbart kunne forklares. En genetisk analyse viste, at hun havde den sjældne nyresygdom primær hyperoxaluri, hvor mængden af oxalat i urinen stiger, så man har øget risiko for at udvikle nyresten. Kvinden kunne derefter behandles med det targeterede lægemiddel Oxlumo (lumasiran), der virker ved at redigere i RNA-komplekset og derved reducerer mængden af oxalat i urinen.
Teknologien er på plads
Henrik Birn vurderer, at man i dag har teknologien til at kunne udvikle flere targeterede behandlinger.
”Nu handler det om at få udviklet og effektiviseret teknologien, så man for et overkommeligt beløb kan fremstille behandlinger til mange forskellige gendefekter. De teknologier, der blev udviklet under corona-pandemien, gjorde det muligt hurtigt at udvikle nye vacciner mod nye virusmutationer. De samme teknologier vil i princippet kunne anvendes til at udvikle en lang række behandlinger, der korrigerer defekte genprodukter – også inden for det nefrologiske område,” siger Henrik Birn og tilføjer:
”Hvis det lykkes at udvikle flere behandlinger, der specifikt redigerer i genprodukterne, står vi i princippet i en situation, hvor man kan helbrede en kronisk nyresygdom. Men teknologien rummer også risikoen for, at man kan komme til at lave en irreversibel skade – specielt hvis vi begynder at redigere i selve generne.”
Helgenom-analyser siden 2022
Allerede siden starten af år 2000 har det været muligt for de nefrologiske afdelinger i Danmark at rekvirere genetiske analyser, der undersøgte en del af genomet. Typisk analyser af enkelte gener – for eksempel analyse af generne knyttet til en sygdom som autosomal dominant polycystisk nyresygdom, hvor man har kendt den genetiske årsag i mange år.
Siden Nationalt Genom Center blev oprettet i 2019 har patienter med nyresvigt med ukendt årsag desuden været udvalgt som en af de patientgrupper, som hospitalsafdelingerne kan rekvirere helgenom-analyser på. Senere er patientgruppen blevet udvidet til også at inkludere patienter med kronisk nyresygdom, som endnu ikke havde udviklet nyresvigt. Fra patientgruppens opstart i september 2022 og indtil slutningen af januar i år er der gennemført 837 analyser, og antallet af analyser har været stigende år for år.
Antal helgenom-analyser udført på danske nyrepatienter af Nationalt Genom Center.
2022 (fra september): 24
2023: 175
2024: 281
2025: 318
2026 (kun januar): 39
Kilde: Nationalt Genom Center