Lavere mortalitet med kontinuerlig dialyse ved akut nyreskade
Kontinuerlig nyreerstattende behandling var forbundet med lavere 90-dagesmortalitet end intermitterende hæmodialyse hos kritisk syge voksne med dialysekrævende akut nyreskade.
Det viser et nyt studie, som er publiceret i The New England Journal of Medicine. Studiet blev afbrudt før planlagt på grund af højere mortalitet i gruppen med intermitterende hæmodialyse.
Det franske multicenterstudie ICRAKI var et åbent, randomiseret noninferioritetsstudie. Patienterne skulle have en etableret indikation for nyreerstattende behandling og modtage eller tidligere under samme indlæggelse have modtaget invasiv ventilation eller katekolamininfusion. Formålet var at afklare, om intermitterende hæmodialyse som initial behandling gav acceptable kliniske resultater sammenlignet med kontinuerlig behandling.
Det primære endepunkt var en alvorlig nyrehændelse inden dag 90 (MAKE90), defineret som død, afhængighed af nyreerstattende behandling eller serum-kreatinin mere end 25 procent over udgangsniveauet. Protokollen fastsatte en noninferioritetsmargin på 7,5 procentpoint.
Af 554 randomiserede patienter indgik 535 i den primære analyse. MAKE90 forekom hos 78,1 procent med intermitterende behandling og 71,6 procent med kontinuerlig behandling (justeret absolut risikoforskel 6,28 procentpoint; 95% CI −1,22 til 13,79). Intermitterende behandling opfyldte dermed ikke kriteriet for noninferioritet.
Konfidensintervallet for det primære endepunkt omfattede både nul og forskelle over noninferioritetsmarginen. Analysen dokumenterede således hverken noninferioritet eller en statistisk sikker forskel mellem grupperne på MAKE90.
Dødeligheden ved dag 90 var imidlertid 63,1 procent med intermitterende behandling mod 53,5 procent med kontinuerlig behandling. Hazard ratio for død var 1,30 for intermitterende sammenlignet med kontinuerlig behandling (95% CI 1,04-1,63). Hypotension forekom hos henholdsvis 68,8 og 66,5 procent.
Den tidlige afbrydelse begrænser sikkerheden om effektens størrelse. Mortalitet var et sekundært endepunkt, og resultaterne vedrører specifikt valget af initial dialysemodalitet hos kritisk syge med behandlingskrævende akut nyreskade.
