Medicinrådet afviser Kinpeygo mod primær immun-globulin A-nefropati
Medicinrådet anbefaler ikke Kenpeygo (TRF-budesonid) til behandling af primær immun-globulin A-nefropati hos voksne med risiko for hurtig sygdomsprogression med et urinprotein-til-kreatinin-forhold ≥ 1,5 g/g.
Medicinrådet vurderer, at TRF-budesonid kan forsinke forværring af sygdommen i forhold til ingen medicinsk behandling. På det foreliggende datagrundlag er det dog ikke muligt at vurdere, om TRF-budesonid gavner patienterne i højere grad end den nuværende standardbehandling med steroid.
Medicinrådet begrunder yderligere:
”TRF-budesonid er langt dyrere end den nuværende standardbehandling, og Medicinrådet vurderer, at der ikke er et acceptabelt forhold mellem den høje pris og den usikre effekt.”