Skip to main content

Sibeprenlimab stabiliserer nyrefunktionen ved IgA-nefropati

APRIL-hæmmeren sibeprenlimab stabiliserer eGFR over to år hos voksne med IgA-nefropati og reducerer forekomsten af et sammensat endepunkt for nyrefunktionstab eller nyresvigt sammenlignet med placebo.

Det viser et nyt studie, som er publiceret i The New England Journal of Medicine. De endelige resultater fra fase III-studiet VISIONARY dokumenterer nu behandlingens effekt på nyrefunktionen efter tidligere rapporter om reduceret proteinuri.

Det dobbeltblindede, placebokontrollerede studie omfattede 510 voksne med biopsiverificeret IgA-nefropati. Patienterne havde eGFR på mindst 30 ml/min/1,73 m² og urin-protein/kreatinin-ratio på mindst 0,75 g/g eller proteinudskillelse på mindst 1 g/døgn. De blev randomiseret til sibeprenlimab (400 mg subkutant hver fjerde uge) eller placebo som tillæg til understøttende behandling. Baggrundsbehandlingen omfattede som udgangspunkt maksimalt tolereret ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker, eventuelt suppleret med en SGLT2-hæmmer.

Sibeprenlimab er et monoklonalt antistof rettet mod cytokinet APRIL, som understøtter produktionen af patogent, galaktosefattigt IgA1. Behandlingen griber dermed ind i den immunologiske proces bag dannelsen af de immunkomplekser, der aflejres i glomeruli.

Det centrale sekundære endepunkt var den årlige ændring i eGFR over 24 måneder. Den var +0,3 ml/min/1,73 m² med sibeprenlimab mod −4,2 ml/min/1,73 m² med placebo. Forskellen var 4,5 ml/min/1,73 m² årligt (95% CI 3,6-5,4; p<0,001). Studiets primære endepunkt var ændringen i proteinuri efter ni måneder.

Et sammensat nyreendepunkt indtraf hos én patient med sibeprenlimab mod 28 med placebo. Endepunktet omfattede vedvarende fald i eGFR på mindst 40 procent, vedvarende fordobling af serum-kreatinin, eGFR under 15 ml/min/1,73 m² eller behov for nyreerstattende behandling. Ingen patienter i sibeprenlimabgruppen påbegyndte nyreerstattende behandling mod fem i placebogruppen.

Det svarede til hændelsesrater på henholdsvis 0,4 og 11,2 procent (HR 0,029; 95% CI 0,004-0,214). Den markante relative effekt på dette sekundære endepunkt skal vurderes i lyset af, at analysen bygger på i alt 29 hændelser.

Alvorlige uønskede hændelser forekom hos 8,1 procent med sibeprenlimab og 12,7 procent med placebo. Alvorlige infektioner blev registreret hos henholdsvis 1,9 og 4,0 procent. Der blev ikke rapporteret dødsfald. Studiet var finansieret af Otsuka.