Medicinrådet retter kritik af virksomheder bag TKI-lægemidler til nyrekræft
Man skulle tro, at virksomhederne bag TKI’erne ikke ønsker, at behandlingerne bliver tilgængelige for patienterne. Sådan lyder det fra Medicinrådet til spørgsmålet om, hvorfor det har taget rådet mere end to år at anbefale de efterspurgte TKI+IO-kombinationer til metastatisk nyrekræft.
Denne artikel er en fortsættelse af artiklen med titlen ’Efter årelange frustrationer: Nyreonkologer får endelig adgang til efterspurgt IO+TKI-behandling’, bragt på Onkologisk Tidsskrift den 11. februar.
Samtlige danske behandlingsansvarlige nyreonkologer skrev i februar 2024 til Medicinrådet, at rådet burde genbesøge evalueringen af TKI+IO-behandlinger, da rådet syntes at have gået skævt til evidensen og havde konkluderet, at prisen var for høj i forhold til effekt.
Sidenhen har nyreonkologer og Medicinrådet været i dialog om, hvordan evidensen og behandlingerne skal vurderes i forhold til hinanden, og hvad der kan gøres for at få yderligere data og dokumentation.
I januar i år mundede det så ud i en positiv anbefaling. Men begrundelsen for anbefalingen var ikke, at prisen nu var blevet forhandlet ned. Eller at der var kommet nye studier.
Så, hvad er forklaringen på, at det skulle tage tre år at få to af tre TKI+IO-kombinationer anbefalet?
Det spurgte Onkologisk Tidsskrift Medicinrådet om, som svarede, at virksomhederne bag TKI’erne har gjort prisforhandlingerne svære.
”Forløbet har givet et indtryk af, at virksomhederne ikke har været interesserede i, at behandlingerne bliver tilgængelige for patienterne,” skriver Birgitte Klindt Poulsen i e-mailen til Onkologisk Tidsskrift.
”På grund af de høje priser har Rådet været nødt til at indskrænke anbefalingerne til en gruppe af patienter og selv søge efter supplerende dokumentation. Priserne er stadig høje, og havde de været rimelige fra start, havde denne proces ikke været nødvendig.”
Medicinrådet har altså skullet arbejde for at få flere data på subgrupper af patienterne, så rådet kunne dokumentere, at patienter med den allerstørste effekt af TKI+IO, ville få adgang.
Birgitte Klindt Poulsen uddyber:
”For langt de fleste patienter er de nye behandlinger ikke en forbedring sammenlignet med deres nuværende behandling, og derfor har det ikke værdi for hverken patienterne eller sundhedsvæsenet, at vi lægger behandlingen om til et nyt og langt dyrere lægemiddel. Selv til de patienter, hvor vi nu selv har været ude at søge efter dokumentation for effekt, er der tale om dyre behandlinger i forhold til den forbedring, de giver patienterne.”
Virksomheder svarer igen
Ingen af virksomhederne, som Onkologisk Tidsskrift har været i kontakt med, synes at kunne genkende kritikken af forhandlingerne.
Pfizer, der står bag TKI’en Inlyta (axitinib), der fik en positiv anbefaling af Medicinrådet som tillæg til Keytruda (pembrolizumab) skriver, at de oplever at have et godt samarbejde med Medicinrådet og Amgros om forhandlingen, og at de er glade for, at anbefalingen er gået i gennem.
”Medicinrådets kritik går på flere leverandører til en hel gruppe af lægemidler, og vi kan naturligvis kun tale for os selv. I vores tilfælde må vi dog sige, at vi ikke kan genkende påstanden om, at vi ikke skulle være interesserede i, at behandlingerne bliver tilgængelige for patienterne. Tværtimod har vi samarbejdet med både Amgros og Medicinrådet igennem hele processen. Vi håber, at alle parter har lært noget af processen," skriver Lars Møller, managing director for Pfizer i Danmark og chef for Access & Value i Pfizer Finland, Island, Norge og Danmark (FIND).
Han fortsætter:
"Vi er meget glade for, at en gruppe af patienter med begrænsede muligheder har fået adgang til en relevant behandling. Vi er også glade for at se, at Medicinrådet har valgt at bruge en model med systematisk dataopsamling til at give patienterne adgang på trods af den usikkerhed, der ofte følger med små patientpopulationer.”
En noget kortere men positiv melding får Onkologisk Tidsskrift fra virksomheden Eisai, der står bag TKI'en Lenvima (lenvatinib). Eisai afviser dog ikke Medicinrådets udlægning af forløbet:
"Eisais hovedmål er at sætte patientens og deres families velbefindende først. Vi har derfor løbende arbejdet på at imødekomme kravene fra Medicinrådet (DMC), og det har nu endelig ført til, at DMC anbefaler behandlingen til gavn for RCC-patienter i Danmark.”
Pfizer og Eisai er de to virksomheder, som endte med at få en positiv anbefaling af deres TKI til en begrænset gruppe af nyrekræftpatienter og som tillæg til pembrolizumab.