Pauser i TKI-behandling påvirker ikke overlevelsen ved nyrekræft
Et lejlighedsvist pusterum fra behandling med en tyrosinkinasehæmmer (TKI) påvirker ikke patienter med nyrekræfts samlede overlevelse. Det viser fase III-studiet STAR, der som det første af sin slags har undersøgt behandlingsafbrydelser ved nyrecellekarcinom.
STAR-studiet, som er publiceret i The Lancet Oncology, forløb over 10 år og inkluderede 920 patienter fra 60 forskellige kræftcentre. Deltagerne havde inoperabelt lokoregionalt eller metastatisk klarcellet nyrecellekarcinom (ccRCC), og de havde ikke modtaget systemisk behandling mod fremskreden sygdom. De blev randomiseret før TKI-behandling til enten en konventionel fortsættelsesstrategi eller en lægemiddelfri intervaltilgang. Det var op til den behandlende læge at beslutte, om en patient skulle behandles med med TKI-hæmmeren Sutent (sunitinib) eller Votrient (pazopanib).
Alle deltagere fik behandling med TKI-hæmmere i fire serier (seks uger per serie). Efter 24 uger påbegyndte patienter med et komplet respons, delvist respons eller stabil sygdom deres randomiserede tildeling. De patienter, der var randomiseret til at holde pause fra behandlingen, fortsatte med pausen indtil progression, hvorefter behandlingen blev genoptaget. De kunne holde yderligere behandlingspauser, når deres sygdom igen var under kontrol. De patienter, som var randomiseret til kontinuerlig behandling, fortsatte indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Den mediane opfølgningstid var 58 måneder.
Ingen forskel i overlevelsen
Den samlede overlevelse (OS) for de patienter, der modtog kontinuerlig behandling, var 28 måneder, mens den var 27 måneder for de patienter, der holdt pause. Statistisk noninferioritet blev etableret i ITT-populationen, men ikke i per-protokol-populationen. Den gennemsnitlige længde af alle behandlingspauser var 87 dage. Mange af patienterne holdt to eller flere pauser, og én patient tog i alt ni pauser. Kun tre procent af de patienter, der skulle pausere behandlingen, trak sig fra studiet for at fortsætte deres behandling.
TKI-behandling indebærer ofte en del bivirkninger, som kan gøre det vanskeligt for patienterne at tolerere behandlingen. Og i modsætning til konventionel kemoterapi, som normalt gives i et begrænset antal forløb, fortsætter behandling med TKI'er i lang tid. I alt oplevede 77 procent af nyrekræftpatienterne i det pivotale forsøg med sunitinib grad 3 eller 4 bivirkninger såsom hypertension (13 procent), træthed (15 procent), diarré (10 procent) og hånd-fodsyndrom (otte procent). Både sunitinib og pazopanib bærer advarsler om alvorlig og dødelig levertoksicitet.
STAR-studiet begyndte at rekruttere i januar 2012, og siden dengang har immunterapi taget over som førstelinjebehandling for mange patienter med fremskreden ccRCC. TKI'er har dog stadig en plads i behandlingen, og internationale retningslinjer anbefaler både sunitinib og pazopanib som muligheder for førstelinjebehandling ved fremskreden sygdom. For eksempel anbefaler ASCO-retningslinjerne for metastatisk ccRCC fra 2022 enten TKI som førstelinjebehandling i kombination med en immun checkpoint-hæmmer eller som monoterapi, hvis der er "sameksisterende medicinske problemer."