Amerikansk mand lever med grisenyre
En 62-årig mand er den første patient, der har fået foretaget en transplantation med en genetisk redigeret grisenyre.
Det skriver Massachusetts General Hospital i Boston, USA, i en pressemeddelelse. Transplantationen blev foretaget på hospitalet 21. marts, og efter en vellykket transplantation kunne manden udskrives til eget hjem 3. april med en velfungerende grisenyre. Siden da har hospitalet ikke offentliggjort flere oplysninger om patienten.
Transplantationen markerer en vigtig milepæl i arbejdet med at skaffe flere organer til transplantation – og i særdeleshed, fordi det er en såkaldt xenotransplantation (en transplantation på tværs af arter).
”Samtidig er det også et gennembrud i forhold til at løse et af de mere genstridige problem inden for vores område; nemlig at der er stor ulighed i adgangen til nyretransplantation for etniske minoriteter (den transplanterede patient er afro-amerikaner, red.). Det skyldes en ekstrem mangel på donorer og andre barrierer i vores sundhedssystem,” siger nefrolog Winfred Williams fra transplantationscenteret på Massachusetts General Hospital i pressemeddelelsen.
Genetisk modificeret grisenyre
Den 62-årige amerikanske mand havde i mange år levet med type 2-diabetes og forhøjet blodtryk samt været i dialyse i 7 år, da han i 2018 fik en nyretransplantation fra en menneskelig donor. I 2023 begyndte den transplanterede nyre imidlertid at svigte, og manden kom i dialyse igen, hvilket denne gang medførte en række komplikationer. Han takkede derfor ja til at prøve at få en transplantation med en grisenyre.
Grisenyren blev leveret af det amerikanske biotek-firma eGenesis, som havde genmodificeret grisenyren ved hjælp af CRISPR-Cas9 teknologien. Det skete for at fjerne skadelige gener fra grisenyren og samtidig tilføje udvalgte humane gener, så man øgede chancen for, at grisenyren ville være kompatibel med et menneske. Samtidig inaktiverede forskerne endogene retrovira fra grisen for at eliminere risikoen for, at der blev overført en infektion fra gris til menneske.
Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA (Food and Drug Administration) gav tilladelse til transplantationen under en særlig protokol, som kan anvendes til patienter med livstruende sygdomme, der skal afprøve eksperimentelle behandlinger.
”70 år efter den første nyretransplantation og 6 årtier efter introduktionen af de immunsupprimerende lægemidler står vi på kanten af et stort gennembrud inden for transplantationer. Og jeg er overbevist om, at xenotransplantationer repræsenterer en lovende løsning på krisen med de manglende organer,” siger Leonardo V. Riella, lægefaglig leder for nyretransplantationerne på hospitalet.