Yngre Nefrologer: Der mangler basal viden om nefrologi hos de unge læger
Der er ikke meget undervisning i nefrologi på medicinstudiet og den kliniske basisuddannelse (KBU), mener formanden for Yngre Nefrologer. Nu tager foreningen sagen i egen hånd og underviser selv KBU-læger og introlæger.
”Vi kan mærke, at der er mangel på basal viden om nefrologi hos de unge læger. Og det videnshul tænker vi, at vi relativt nemt kan udfylde,” siger Samuel Levi Svendsen, der er formand for Yngre Nefrologer.
Han arbejder til daglig som hoveduddannelseslæge i nefrologi på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup. Under sin basisuddannelse oplevede han selv, at der manglede undervisning i nyresygdomme.
”Undervisningen i nefrologi lå tidligt på studiet, og det blev en meget teoretisk overflyvning, hvor der ikke var fokus på de grundlæggende principper. Senere under KBU’en fylder nefrologien ekstremt lidt, og der er ikke regelret undervisning inden for området.”
Videnshul skal fyldes op
Yngre Nefrologer har nu taget sagen i egen hånd og lavet et koncept ved navn ”Core Curriculum”, hvor de underviser ikke-nefrologer i de vigtigste nefrologiske emner. 22. og 23. september vil der blive holdt arrangementer i Vejle og København, hvor medlemmer af selskabet inviterer KBU-læger og introlæger til undervisning i emnerne akut nyresvigt, kronisk nyresvigt og elektrolytforstyrrelser.
”Vi kommer for eksempel til at fortælle, hvordan man vurderer nyrefunktionen ved et akut nyresvigt, som man tit står med både på en akutafdeling, en kirurgisk afdeling eller en medicinsk afdeling. Ofte kan man komme til at stirre sig blind på kreatinin-tallene. Men vi vil gerne have, at man også kigger på andre faktorer - for eksempel om patienten tisser,” siger Samuel Levi Svendsen.
”Samtidig vil vi også gerne introducere andre læger til den diagnostiske og systematiske tilgang, vi bruger ved et akut og et kronisk nyresvigt. Vi deler det op i, om patienten har prærenalt nyresvigt som følge af for eksempel lavt blodtryk, intrarenalt nyresvigt eller postrenalt nyresvigt, som for eksempel kan ses hos en ældre herre med forstørret prostata.”
EGFR er ikke et magisk tal
I den del af undervisningen, der handler om kronisk nyresvigt, prøver de yngre nefrologer at være med til at nuancere billedet af, hvordan man forstår kronisk nyresygdom i dag.
”Det har været en tendens til at betragte en eGFR på 30 (ml/min./1,73 m2, red.) som en magisk grænse, hvor man skulle i behandling på et nefrologisk ambulatorium, hvis ens eGFR var under 30. Men i dag er der mange behandlingsmuligheder, og eGFR er ikke det eneste afgørende. For eksempel er det utroligt vigtigt at måle for proteinuri, som også er et udtryk for videre udvikling af diabetes og hypertension,” siger Samuel Levi Svendsen.
Fejlbehandling kan være alvorligt
Han fortæller, hvordan forkert håndtering af nefrologiske symptomer faktisk kan ende med at have alvorlige konsekvenser for en patient. For eksempel hvis en patient med nyresvigt kommer ind på akutmodtagelsen på grund af forværring.
”Hvis patienten ikke tisser, vil lægen måske vurdere, at patienten har brug for mere væske og ordinere fem liter væske. Men det kan resultere i, at patient bliver overhydreret, får et lungeødem og ikke kan trække vejret,” siger Samuel Levi Svendsen.
Mangler hoveduddannelseslæger
Sidste år holdt Yngre Nefrologer tre arrangementer rundt om i landet under Core Curriculum-konceptet, hvor der deltog omkring 85 læger i alt. Arrangementerne har også til formål at få rekrutteret unge læger til specialet, som har vist interesse for nefrologien.
”I øjeblikket har vi læger nok til introduktionsstillingerne, men i de seneste år har der været ledige hoveduddannelsesforløb. Det vil sige, at nogle vælger nefrologi fra efter en introstilling og måske bruger den som en del af en bred medicinsk uddannelse, men ikke går videre med nefrologi. Derfor skal vi også være opmærksomme på at få tiltrukket flere til specialet,” siger Samuel Levi Svendsen.