Dansk studie: Kombinationen af GLP-1-RA og SGLT-2-hæmmer reducerer ikke proteinudskillelse i urinen yderligere
Kombinationen af en SGLT-2 hæmmer og en GLP-1 receptoragonist resulterer ikke i en signifikant reduktion i proteinudskillelsen i urinen sammenlignet med en SGLT-2-hæmmer alene, viser et dansk studie. Et større datasæt kan dog måske vise en forskel, mener forsker.
Kan man opnå en ekstra effekt ved at kombinere SLGT-2 hæmmere og GLP-1 receptoragonister (GLP-1 RA’er), når man behandler patienter med type 2-diabetes og forhøjet proteinudskillelse i urinen? Det satte forskere fra det såkaldte EMPASEMA-studie sig for at undersøge tilbage i 2021. Hypotesen var, at kombinationsbehandlingen kunne reducere albuminuri, som er en markør for nyresygdom. Ved den europæiske diabeteskongres EASD 2023 i starten af oktober kunne forskerne præsentere deres resultater (abstract #235).
”Vores undersøgelse viser, at efter 26 uger har kombinationsbehandling ikke nogen (signifikant, red.) effekt på proteinudskillelse i urinen. Vi bemærkede imidlertid en reduktion i proteinudskillelsen på omkring 22 procent, men den var ikke statistisk signifikant,” siger læge Suvanjaa Sivalingam, der er en af forskerne bag EMPASEMA-studiet og til dagligt arbejder som ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Problemer med inklusion af deltagere
Baggrunden for undersøgelsen var ellers ganske klar: Tidligere forskning havde allerede vist, at SGLT-2 hæmmere kunne forsinke udviklingen af nyresygdom hos personer med type 2-diabetes.
Andre studier har også indikeret, at GLP-1 RA’er potentielt havde en fordelagtig effekt på nyrerne, selvom det kun var vist som sekundære endepunkter. Idéen var derfor at kombinere de to lægemidler i et studie, hvor man kiggede på et nyre-endepunkt – proteinudskillelse i urinen –for at undersøge, om kombinationen havde en ekstra nyrebeskyttende effekt.
”Jeg mener, der er to årsager til, at vi ikke så et signifikant fald i niveauet af albuminuri: Dels skulle vi have inkluderet flere deltagere, men vi havde rekrutteringsudfordringer på grund af COVID19-pandemien. Dels havde et højere inklusionskriterium for albuminuri - hvor de havde svær i stedet for moderat albuminuri – nok gjort det muligt at påvise et større fald i proteinudskillelsen.”
Data fra flere studier skal pooles
Der er tidligere lavet andre tilsvarende studier af kombinationsbehandling med SGLT-2 hæmmere og GLP-1 receptoragonister. Derfor har Suvanjaa Sivalingam nu planer om at lave en meta-analyse for at få et samlet billede.
”Jeg tror bestemt, at man kan finde en effekt af kombinationsbehandlingen, hvis man har større statistisk power, og det vil vi få gennem en meta-analyse,” siger hun.
En anden mulighed kunne være at lave et større studie, hvor man undersøger effekten af kombinationsbehandling med SGLT-2 hæmmere og GLP-1 RA’er. Men foreløbig vil forskerne afvente resultaterne fra det såkaldte FLOW-studie, som er et internationalt multicenter-studie, hvor man kigger på effekten af GLP-1 receptoragonister på forskellige nyre-endepunkter. FLOW-studiet er netop blevet stoppet før tid, da en foreløbig analyse allerede kunne påvise positive effekter. Så resultaterne herfra forventes allerede i første halvdel af 2024.
”Min vurdering er, at kombinationsbehandlingen vil få en plads i fremtidens kliniske retningslinjer, men det bliver ikke nødvendigvis for alle med type 2-diabetes og nyresygdom. For eksempel får personer med diabetisk nyresygdom samt iskæmisk hjertesygdom, et højt BMI eller ustabilt blodsukker større gavn af kombinationsbehandlingen. Derfor vil det være vigtigt, at vi bliver i stand til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient,” siger Suvanjaa Sivalingam.
Om EMPASEMA-studiet
I EMPASEMA-studiet undersøgte man kombinationsbehandlingens effekt af SGLT-2 hæmmeren, empagliflozin, og GLP-1 receptor agonisten semaglutid på personer med type 2 diabetes og albuminuri > 100 mg/g. I alt blev 60 personer randomiseret, som alle fik empagliflozin i de første 26 uger af studiet. Herefter fik halvdelen af personerne semaglutid og emagliflozin i de næste 26 uger, mens den anden halvdel fik empagliflozin og placebo.