Skip to main content

Fase IIb-data: Tozorakimab hæmmer IL-33-signalering, men reducerer ikke UACR hos DKD-patienter

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Diabetisk nyresygdom.

Tozorakimab hæmmer effektivt IL-33-signalering, men reducerer ikke urinalbumin-til-kreatinin-forhold (UACR) sammenlignet med placebo hos patienter med diabetisk nyresygdom (DKD). Det viser det randomiserede fase IIb-studie FRONTIER.

Hos patienter med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom er forhøjede inflammatoriske biomarkører forbundet med negative nyreresultater. Interleukin-33 (IL-33) bidrager til glomerulær endotelinflammation ved diabetisk nyresygdom (DKD).

Formålet med FRONTIER-studiet, som er publiceret i Journal of the American Society of Nephrology, var at evaluere det terapeutiske potentiale af tozorakimab, et IL-33-neutraliserende monoklonalt antistof, ved DKD.

I studiet deltog 558 personer med type 2-diabetes, en eGFR på 25-75 ml/min/1,73 m2, UACR på 100-3.000 mg/g og maksimalt tolereret renin-angiotensin-aldosteron-systemblokkerbehandling. Deltagernes gennemsnitsalder var 67 år, og 30 procent var kvinder. Patienterne havde en gennemsnitlig eGFR 4 på 8 ml/min/1,73 m2 og en geometrisk gennemsnitlig UACR på 460 mg/g. 

Deltagerne fik tozorakimab (30, 60, 120 eller 300 mg) eller placebo hver 28. dag i 24 uger. Alle deltagere fik dapagliflozin i løbet af dag 85-168. Studiets primære endepunkt var ændring i UACR ved behandling fra baseline til dag 169 (per protokolpopulation), mens aksplorative endepunkter omfattede inflammatoriske biomarkører forbundet med IL-33-aktivitet.

425 personer modtog tozorakimab, og studiets resultater viser, at behandlingen var veltolereret uden identificerede sikkerhedsproblemer. I den population, der blev behandlet i henhold til protokol (465 personer), blev IL-33-signalering hæmmet med >95 procent på tværs af alle doser. Eosinofiltallet faldt med >19 procent, og CCL2-niveauerne i urinen blev signifikant reduceret med 29 procent med 300 mg-dosen (tosidet 90 % CI: 14-42%) versus placebo. Der blev dog ikke observeret statistisk signifikante forskelle i UACR mellem placebo (-22 procent) og behandling (-23 til -25 procent).