Færre patienter starter i dialyse
En ny årsrapport fra Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister viser, at antallet af nye dialysepatienter er faldet i de seneste to år. Flere faktorer peger på, at det kan skyldes en effekt af bedre behandling, vurderer professor Henrik Birn.
I 2023 blev der registreret 637 nye dialysepatienter i Danmark, i 2024 593, og i 2025 kun 516. Et fald på 19 procent over blot to år. Det viser den nye årsrapport fra Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister, som for nylig er blevet offentliggjort. Landsregisterets erfaring viser, at der stadig kan nå at blive efterregistret lidt flere dialysepatienter for 2025, men stadig er der tale om et klar tendens.
I de seneste år har nye medicinske behandlinger som SGLT2-hæmmere, GLP-1 receptoragonister og finerenon givet markant bedre muligheder for nyrebeskyttende medicinske behandlinger. Så spørgsmålet er nu, om de nye medicinske behandlinger allerede begynder at have en effekt, der kan ses på antallet af patienter, der får kronisk nyresygdom i så fremskredent et stadie, at dialyse er nødvendig.
”Jeg tror, at vores behandlinger for kronisk nyresygdom er blevet bedre, så vi begynder at se effekten af den renoprotektion, som vi gerne vil opnå. Men jeg mener ikke, at vi endnu ser resultaterne af de nyeste medicinske behandlinger. På det område har vi slet ikke opnået det fulde potentiale,” siger Henrik Birn, der sidder i styregruppen for Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister og til daglig er overlæge og professor på Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Implementeringen halter bagefter
Henrik Birn henviser til, at man bare inden for SGLT2-hæmmere slet ikke har opnået den implementering, som retningslinjerne på området generelt anbefaler. Her viste et dansk studie fra 2025, at der i den grad var plads til forbedring: Ved studiets start i 2019-2020 blev kun 5 procent af patienterne i almen praksis med kronisk nyresygdom behandlet med SGLT2-hæmmere. Ved studiets afslutning i 2023 var implementeringen lidt bedre, men stadig fik kun 15 procent af patienterne SGLT2-hæmmere.
”Jeg tror snarere, at forklaringen på færre nye dialysepatienter skal findes i flere års indsats med de medicinske behandlinger, vi har haft til rådighed i 10-15 år. Blandt andet bedre blodtrykskontrol og bedre diabetesbehandling,” siger Henrik Birn og tilføjer:
”Hvis en patient får behov for at komme i dialyse, er det en proces, der udvikler sig over lang tid. Så her skal man mere end fem år tilbage for at finde forklaringen.”
Færre ældre kommer i dialyse
Henrik Birn mener, at der udover fremskridt i de medicinske behandlinger er flere mulige forklaringer på faldet i antallet af dialysepatienter.
”Det er nok især de ældre patienter, der driver udviklingen. For i absolutte tal kan vi se, at der er blevet færre nye dialysepatienter over 50 år i løbet af de sidste to år,” siger Henrik Birn.
Han henviser til, at der eksempelvis var 218 nye patienter mellem 70 og 79 år i 2023, mens tallet var faldet til 187 nye patienter i 2024 og 171 nye patienter i 2025.
”I dag er vi som nefrologer mindre tilbøjelige til at opstarte dialyse på de allerældste og mest syge – med tanke på, at de ikke nødvendigvis får gavn af dialyse. Og samtidig er der kommet mere fokus på konservativ behandling i form af Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU, red.).”
En aldrende befolkning med større behov for sundhedsydelser burde ellers tale for flere ældre med dialysebehov.
”Antallet af mennesker med kronisk nyresygdom har faktisk været stigende i de seneste år. Så når vi ser et fald i dialysepatienter er det på trods af demografien snarere end på grund af demografien,” siger Henrik Birn.
Nefrologens opgaver vil ændre sig
Henrik Birn vurderer, at den nye udvikling med færre dialysepatienter også giver grund til at overveje, hvordan man som nefrolog skal bruge sine kræfter i fremtiden.
”Dialysebehandlingerne har været og er stadig en væsentlig del af det, som vi arbejder med – både fordi det er ressourcekrævende og fordi komplikationer som infektioner og indlæggelser fylder meget i den nefrologiske hverdag. Men nu skal vi til at tænke på, hvordan specialet skal udvikle sig på lang sigt,” siger Henrik Birn og uddyber:
”Der vil stadig være sjældne nyresygdomme, som kræver en særlig indsats, og patienter, som fortsat skal i dialyse. Der vil også i fremtiden være brug for transplantationer. Men inden for gruppen af patienter med kronisk nyresygdom vil vores indsats sandsynligvis flytte sig fra at behandle dem, der har nyresvigt, og over til dem, hvor vi stadig kan nå at forebygge nyresvigt – både hos os selv i nefrologien og i andre specialer.”
CKD-database vil give svar
Som noget nyt inkluderer årsrapporten for 2025 også indikatorer for patienter med kronisk nyresygdom (CKD-databasen). Det er en opgørelse over de patienter med kronisk nyresygdom, der er tilknyttet de nefrologiske afdelinger, men som ikke er i dialyse eller har fået en nyretransplantation.
”CKD-databasen vil fremover blive et vigtigt redskab til at kunne forstå udviklingen i antallet af dialysepatienter. Her vil vi kunne se effekten af de nye medicinske behandlinger, fordi vi kigger på patienterne, før de starter på dialyse. På sigt vil vi kunne se på hvilken medicin, de får, og hvilke underlæggende sygdomme, de har.”