Henrik Birn: Vi skal kigge på infektioner, hvis vi skal gøre det bedre
Hvis behandlingen af dialysepatienter og nyretransplanterede skal forbedres, så er der brug for at indsamle data om infektioner, siger professor Henrik Birn. En udvidelse af kvalitetsdatabasen med kronisk nyresygdom har også længe stået højt på ønskelisten for Dansk Nefrologisk Selskab.
Det går godt med kvaliteten af nefrologers arbejde, viser den seneste årsrapport for Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister. Generelt er der en høj og ensartet opfyldelse af indikatorer henover landets 14 centre for nefrologisk behandling. Kun en kvalitetsindikator for peritonitis hos patienter i peritonealdialyse stikker ud som et område, hvor flere af landets centre ikke har nået kvalitetsmålet.
Det får Dansk Nefrologisk Selskab til at pege på, at der er behov for nye kvalitetsindikatorer, hvis behandlingen af dialysepatienter og nyretransplanterede patienter skal forbedres i fremtiden.
”Vi er nået i mål på flere områder. Blandt andet er 1-års graftoverlevelsen og 5-års graftoverlevelsen efter en nyretransplantation god. Så hvis vi skal forbedre behandlingen, skal vi kigge på nye områder,” siger Henrik Birn, der er formand for Dansk Nefrologisk Selskab. Til daglig er han overlæge og lærestolsprofessor på Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Det gælder blandt andet infektioner, siger formanden.
”Der er bestemt også andre ting, man kunne interessere sig for, men infektioner er en af de ting, hvor det burde være muligt at indhente den relevante information fra registre - og så er det et hyppigt og potentielt alvorligt problem for patienter i dialyse eller med en nyretransplantation. For patienter med lettere grader af kronisk nyresygdom, tror jeg, at vi vil kigge på andre indikatorer.”
Infektioner hos dialysepatienter og nyretransplanterede bliver i dag behandlet og dokumenteret i patientjournalen ude på de enkelte nefrologiske afdelinger, men der bliver ikke samlet landsdækkende kvalitetsdata for området.
”Så for at kende omfanget af problemet og undersøge, om der er behov for større fokus på området, er vi nødt til at kunne måle på det,” siger Henrik Birn.
Problemer med automatiserede data
Mere specifikt kunne Dansk Nefrologisk Selskab godt tænke sig at få oplysninger om infektioner hos både patienter i hæmodialyse og peritonealdialyse samt nyretransplanterede patienter – hentet fra den danske mikrobiologidatabase (MiBa). For det kunne tilsammen danne grundlag for at optimere og etablere nye kvalitetsindikationer.
Men sådan en datafangst er ikke helt enkel. For selv om den enkelte nefrolog registrerer oplysninger om patientens infektioner ude på afdelingerne, så foregår det ved en manuel registrering i patientens journal. Og kvalitetsdatabaserne, som udgår fra RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram), skal først og fremmest basere sig på automatiserede data.
”Vi har i et stykke tid snakket med RKKP om at få etableret nye kvalitetsindikatorer, men det komplicerer arbejdet, at data skal trækkes automatisk fra en mikrobiologisk database, fordi det giver nogle praktiske problemer. Eksempelvis bruger vi i dag de samme glas til en prøve for peritonitis og blodforgiftning, og det giver problemer med at registrere prøven rigtigt bagefter, hvilket igen får indflydelse på overførsel af data til kvalitetsindikatoren.”
Venter på kronisk nyresygdom
Desuden indeholder kvalitetsdatabasen på det nefrologiske område kun data for dialysepatienter og nyretransplanterede og ikke data for patienter med lettere grader af kronisk nyresygdom, selv om forekomsten af denne sygdom ellers stiger og vurderes at omfatte cirka 10 procent af befolkningen.
”Vi har længe ønsket at få kronisk nyresygdom ind i databasen, men det er en lang proces. Dels har vi skiftet indberetningsplatform, og dels har det krævet et udredningsarbejde at finde ud af, hvordan vi gør det bedst. I øjeblikket er vi ved at validere en database baseret på tal fra urinprøver og blodprøver og håber at kunne trække de første data i 2025,” siger Henrik Birn.
Det vil dog i første omgang kun blive patienter med kronisk nyresygdom, som er i behandling på de nefrologiske specialafdelinger på landets hospitaler, der kommer med i databasen. Altså patienter med svært nedsat nyrefunktion eller komplicerede behandlingsforløb. Og det er en mindre del, da patienter med kronisk nyresygdom helt overvejende skal opspores og behandles i almen praksis. Alligevel mener Henrik Birn, at kronisk nyresygdom vil blive en værdifuld tilføjelse til databasen.
”Det vil give os data på, hvor vi ligger nationalt og indenfor de enkelte centre. Vi vil kunne se, om vi giver patienter med kronisk nyresygdom den relevante behandling og medicin. Og når først databasen er kommet i gang, vil vi kunne sammenligne os med udenlandske databaser.”
”Samtidig vil vi også kunne få et overblik over patientforløb fra ren medicinsk behandling til dialyse og transplantation, hvilket vi ikke kan med kvalitetsdatabasen i dag,” siger Henrik Birn.