Akutte nyreskader spreder sig til rask væv og kan være årsag til kronisk nyresygdom

En akut nyreskade kan sprede sig til det raske nyrevæv i dagene efter en skade, viser ny dansk forskning på mus. Håbet er, at den nye viden vil kunne bruges til at udvikle en behandling, der kan bremse kronisk nyresygdom.

Selv om det er velkendt, at patienter, der får en akut nyreskade, har op til otte gange så høj risiko for senere at udvikle kronisk nyresygdom, så ved man ikke, hvorfor der er en sammenhæng mellem akut nyreskade og kronisk nyresygdom. Og det er svært at blive klogere på sammenhængen, for det er ikke almindelig praksis at tage en biopsi på en patient med akut nyreskade, fordi nyrefunktionen ofte bliver bedre igen af sig selv.

Nu har forskere på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet lavet en række forsøg på mus og for første gang vist, at en akut nyreskade faktisk bliver ved med at sprede sig i dagene efter at skaden er sket. Resultaterne er for nylig blevet publiceret i Nature Communication.

”Vi kunne vise, at den oprindelige nyreskade medfører celledød og i 2-4 dage efter spreder sig til ellers rask væv og medfører strukturelle og funktionelle ændringer i nyren,” siger Ina Maria Schiessl, der er sidsteforfatter på studiet og adjunkt på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Muligt behandlingsvindue

Ina Maria Schiessl mener, at perioden, hvor den akutte nyreskade spreder sig, kan vise sig at blive et vindue, hvor man kan sætte ind med behandling for at forhindre yderligere skade på nyrerne.

”Hvis vi bliver i stand til at påvirke den proces, hvormed nyreskaden spreder sig, kan det måske blive en vej ind i en ny behandling,” siger Ina Maria Schiessl.

”Men først har vi brug for at anvende mere avancerede teknikker, så vi kan danne nogle hypoteser omkring sammenhængen mellem akut nyreskade og kronisk nyresygdom. En mulighed kunne være at afprøve vanddrivende midler, som kunne skylle de døde celler ud, der har ophobet sig i nyrerne. Men vi har også brug for at få viden om de molekylære mekanismer, der bliver opreguleret i forbindelse med en akut nyreskade.”

Ny forskning på vej

Forskergruppen bag studiet er allerede gået i gang med at lave opfølgende studier. Blandt andet samarbejder de med en forsker i Tyskland om at lave transcriptomics, hvor de kan kortlægge hele nyrens RNA og på den måde få lavet en analyse af det ødelagte væv i nyrerne. I et andet studie prøver de netop at teste, om de kan skylle de ødelagte celler ud, som har ophobet sig i nyrerne og på den måde forbedre nyrens funktion.

”Vi vil ikke nødvendigvis blive ved med at lave dyreeksperimenter. Min drøm er, at vi en dag kan lave et spin-off (startup-virksomhed, red.) med baggrund i vores resultater, hvis vi har fundet et terapeutisk mål for behandling. Men det vil kræve samarbejde med læger for at kunne lave kliniske forsøg. Så det ligger stadig langt ude i fremtiden, før vi vil kunne ændre kliniske retningslinjer eller have udviklet et nyt lægemiddel” siger Ina Maria Schiessl.

FAKTA om forsøgene med akut nyreskade:

Ina Marie Schiessls forskergruppe har i nogle år arbejdet med en musemodel, der giver et unikt indblik i musens nyre. Forsøgene er lavet på følgende måde:

• Musen får syet et implantat (en titanium-ring) ind i huden, som sidder fast på nyren.
• Musen påføres en akut nyreskade ved, at man afklemmer blodforsyningen til halvdelen af den ene nyre.
• Musen bliver bedøvet og lagt under et mikroskop, hvorefter man gennem implantatet er i stand til at kigge direkte ind i nyrene og udtrække oplysninger om blandt andet celledød og strukturelle ændringer i nyren.
• Proceduren bliver gentaget med faste intervaller i en periode på tre uger efter nyreskaden, så man kan følge, hvordan den akutte nyreskade spreder sig til det omkringliggende væv.