Diabetiske nyreforandringer forbundet med øget risiko for nyresvigt

Personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom har en dårligere prognose, når en biopsi viser diabetiske nyreforandringer, viser nyt dansk studie. Resultaterne kan måske bane vejen for en mere skræddersyet behandling af patientgruppen, mener ph.d.-studerende Karina Haar Jensen.

Personer med diabetes får som regel ikke foretaget en nyrebiopsi. Kun hvis den behandlende læge mistænker, at de har en nyresygdom, der er forårsaget af andet end diabetes. Men måske burde det være anderledes. I hvert fald hvis man spørger gruppen af forskere omkring det danske PRIMETIME-studie, der undersøger, om nyrebiopsier på forskellige måder kan hjælpe til en bedre forståelse og behandling af diabetisk nyresygdom. For ifølge dem kan en nyrebiopsi give vigtig viden om forløbet af diabetisk nyresygdom.

Det har gruppen senest underbygget i et retrospektivt registerstudie fra PRIMETIME, der blev præsenteret på årsmødet for EASD (European Association for the Study of Diabetes).

”Studiet understreger den langsigtede alvorlige prognose for kronisk nyresygdom ved diabetes, når en biopsi viser diabetiske nyreforandringer,” siger Karina Haar Jensen, der er førsteforfatter til studiet og desuden læge og ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, og Steno Diabetes Center Copenhagen.

25 års nyrebiopsier analyseret

I studiet har forskerne identificeret alle voksne danskere med type 2-diabetes, der mellem 1994 og 2022 har fået foretaget en nyrebiopsi. Derefter har man opdelt patologisvarene i, om personerne havde diabetiske nyreforandringer, ikke-diabetiske nyreforandringer eller en kategori af blandet sygdom, hvor patienterne både havde diabetiske forandringer og ikke-diabetiske forandringer. Formålet var at analysere hvilke af patienterne, der over tid udviklede nyresvigt – defineret som patienter, der havde kronisk nyresygdom i stadium 5. 

Resultaterne viser, at patienter med type 2-diabetes og udelukkende diabetiske forandringer i biopsisvaret efter 5 år havde 25 procent større risiko for at udvikle nyresvigt i forhold til gruppen, der alene havde ikke-diabetiske nyreforandringer. Hvis patienterne havde blandet sygdom sammenlignet med udelukkende ikke-diabetiske nyreforandringer, var risikoen 15 procent større efter tre år. I analyserne tog forskerne højde for, at patienterne potentielt nåede at dø, inden de udviklede nyresvigt.    

”På baggrund af disse resultater kan vi se, at det ikke er uvæsentligt at vide, om personer med diabetes har den ene eller den anden type nyreforandringer. Vi vil bruge det til at finde ud af, hvilke patienter med diabetisk nyresygdom, der bliver alvorligt syge, og hvilke, vi kan behandle efter de gældende algoritmer. Og vi håber, at det på sigt kan være med til at personliggøre behandlingen af diabetes,” siger Karina Haar Jensen.

Hun mener, at deres studie giver stof til eftertanke, for måske biopterer man i dag patienter med diabetisk nyresygdom lidt for sent.

”Det er dog stadig svært for os at sige, hvilke patienter, der bør have en nyrebiopsi, for det er ikke en risikofri procedure. Så man er nødt til at finde ud af hvilken subgruppe af patienter med diabetisk nyresygdom, som det vil være fornuftigt at bioptere tidligere. Måske man i fremtiden vil kunne udvælge patienter til biopsi ved hjælp af biomarkører i for eksempel urinen.”

Flere studier på vej

Det danske studie af nyrebiopsier er et af de første resultater fra det større PRIMETIME-studie, som er et samarbejde mellem forskere fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde, Steno Diabetes Center Copenhagen og Herlev Hospital.

Forskerne er allerede gået i gang med flere undersøgelser på samme kohorte af patienter med type 2-diabetes, der har fået foretaget en nyrebiopsi: Blandt andet vil de undersøge, om patienterne har en øget risiko for forskellige følgesygdomme – blandt andet hjerte-kar sygdomme - hvis de har diabetiske forandringer i nyren. Desuden er de i gang med en undersøgelse, hvor de kigger på historiske nyrebiopsier med diabetiske forandringer og bruger moderne undersøgelsesmetoder. Her har PRIMETIME-forskerne allerede – i et samarbejde med forskere fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital - mikrodissekeret glomeruli ud fra biopsierne og lavet proteom-analyser på dem. Disse prøver skal analyseres og fortolkes i den nærmeste fremtid.

”Ud fra mønstrene i proteinanalyserne skal vi i løbet af det næste år undersøge, om vi kan sige noget om risikoen for eksempelvis nyresvigt eller hjerte-kar sygdomme. Hvis det er tilfældet, vil vi dernæst undersøge, om vi kan finde nogle af de samme proteinmønstre i urinen – eller blodet – så vi måske på sigt kan lave nogle mindre invasive undersøgelser på patienterne end en biopsi.”