Drastisk effekt: Jardiance i kombination med vicadrostat kan måske få kronisk nyresygdom til at gå i remission

En kombination af SGLT2-hæmmeren Jardiance (empagliflozin) og aldosteronsyntese-hæmmeren vicadrostat reducerer drastisk albuminuri hos patienter med kronisk nyresygdom. Effekten er så stor, at den potentielt kan få kronisk nyresygdom til at gå i remission, vurderer professor Peter Rossing.

Han er førsteforfatter på et nyt internationalt studie, som blev præsenteret på Kidney Week 2024 – en amerikansk konference på nyreområdet, som fandt sted i San Diego 24.-27. oktober.

I studiet har forskerne undersøgt den sammenlagte behandlingseffekt af SGLT2-hæmmeren empagliflozin og den nye aldosteronsyntese-hæmmer vicadrostat – der tidligere gik under navnet BI690517 – hos patienter med kronisk nyresygdom. Det er første gang, at effekten af en aldesteronsyntese-hæmmer er blevet afprøvet på kronisk nyresygdom.

”Det er et superspændende resultatet. Vi kan vise en reduktion i albuminuri på op til 61 procent, hvis man kombinerer de to præparater. Så kan man begynde at tale om en behandling, der kan få patienterne til at gå i remission. Altså at man ved at kunne give alle tilgængelige lægemidler ikke blot kan bremse tabet af nyrefunktion, men også normalisere funktionen i en eller anden grad,” siger Peter Rossing, der er professor og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Første randomiserede studie

Studiet er det første kontrollerede, randomiserede studie af empagliflozin og vicadrostat i kombination. Det er et fase II-studie med deltagelse af 714 patienter fra 29 lande, der havde kronisk nyresygdom som udgangspunkt. Den gennemsnitlige patient var 64 år, 33 procent var kvinder og 71 procent havde type 2-diabetes. Der indgik ingen danske patienter i studiet.

Alle patienterne var i forvejen på en baggrundsbehandling med en RAS-blokade (ACE-hæmmere eller ARB-angiotensinreceptorblokkere). Derefter blev de randomiseret til behandling med enten RAS-blokade og placebo eller RAS-blokade og SGLT2-hæmmeren empagliflozin.

Efter 8 uger blev de 2 grupper randomiseret igen – nu til 14 uger med enten placebo eller 3 forskellige doser af vicadrostat (3, 10 eller 20 mg.). Det primære endepunkt var ændringer i albuminuri målt på morgenurinen. Desuden undersøgte forskerne også ændringer i patienternes nyrefunktion (eGFR).

Lægemidlerne virker forskelligt

Resultaterne viste en markant reduktion i albuminuri, når patienterne fik tilføjet vicadrostat oveni behandlingen med empagliflozin: Gennemsnitligt blev der målt en reduktion på 34 procent i gruppen på 3 mg, 61 procent for gruppen på 10 mg og 57 procent for gruppen på 20 mg.

”En reduktion på 61 procent er virkelig meget, for det klinisk relevante fald i studiet var sat til 30 procent. Det taler for, at de to lægemidler – der hver i sær giver en reduktion i albuminuri på omkring 30 procent - virker på forskellige måder, der kan lægges sammen til en endnu større effekt,” siger Peter Rossing.

”Det vigtige ved resultatet er, at det kan fortælle os, at patienterne skal have hele pakken. De skal både have en RAS-blokade, en SGLT2-hæmmer og et lægemiddel, der kan blokere aldosteron.”

Finerenon og vicadrostat bør sammenlignes

Der findes allerede andre lægemidler, der hæmmer virkningen af aldosteron – både til behandling af hjerte-kar-sygdom (forhøjet blodtryk) og kronisk nyresygdom. Men det nye ved vicadrostat er, at det er en aldosteronsyntese-hæmmer, som blokerer for dannelsen af aldosteron. Det er første gang, at man har undersøgt en aldosteronsyntese-hæmmer på kronisk nyresygdom. I forvejen findes på nyreområdet aldosteron-hæmmeren Kerendia (finerenon). Det er en nonsteroid mineralkortikoid-receptorantagonist (MRA), der blokerer for den receptor, som aldosteron virker på, men altså ikke påvirker produktionen af aldosteron.

”Vi ved endnu ikke, om vicadrostat er anderledes eller bedre end effekten af finerenon, og det finder vi heller ikke ud af, før vi har et studie, der sammenligner effekten af de to. Men vurderet ud fra fase II-resultaterne er vicadrostat mindst lige så god som finerenon,” siger Peter Rossing.

Fase III-studie er i gang

Der er allerede sat gang i rekrutteringen af patienter til et fase-III studie af vicadrostat, som har fået navnet EASi-KIDNEY. Her skal rekrutteres i alt 11.000 patienter med kronisk nyresygdom – både med og uden diabetes. Om nogle måneder vil danske patienter også kunne blive inkluderet i studiet. Resultaterne forventes at være klar om 3-4 år – og i tilfælde af fortsat positive resultater skal firmaet bag lægemidlet først på det tidspunkt i gang med at søge om godkendelse hos myndighederne.

”Med de positive resultater, vi nu har set, forventer jeg, at lægemidlet vil opnå godkendelse. Vicadrostat har få bivirkninger, og med mindre der dukker noget uventet op i fase III-studiet, ligner det absolut noget, der er klinisk meningsfuldt,” siger Peter Rossing.

FAKTA om aldosteronsyntese-hæmmere:

• Aldosteron er et hormon fra binyrebarken, der regulerer salt- og væskebalancen.
• Høje niveauer af aldosteron er blevet sat i forbindelse med forværring af kronisk nyresygdom.
• Årsagen hertil er flere mekanismer, der resulterer i inflammation og fibrose, som kan skade væv og kar i nyrerne.
• Der er derfor gjort flere forsøg på at udvikle lægemidler, der kan hæmme virkningen af aldosteron. Lægemidlet vicadrostat er en såkaldt aldosteronsyntese-hæmmer, der blokerer dannelsen af aldosteron.