Forskningslektor: Nyresygdom skal opdages og behandles tidligere i almen praksis
De seneste års nye behandlinger mod kronisk nyresygdom gør det vigtigere for de praktiserende læger at have fokus på at diagnosticere og behandle patienter med påvirket nyrefunktion, siger klinisk forskningslektor Rikke Borg.
I Danmark ved vi fra kliniske studier ganske meget om patienter med kroniske nyresygdomme, som er i behandling på hospitalerne. Til gengæld har vi ikke meget viden om de patienter med påvirket nyrefunktion, som ses i almen praksis.
Det var udgangspunktet for, at en gruppe forskere fra Sjællands Universitetshospital, Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen gik i gang med at lave et registerstudie baseret på databasen CopLab, der rummer testsvar fra alle patienter hos praktiserende læger i Storkøbenhavn i perioden 2001-2015.
”Resultaterne fra patienterne i almen praksis viste tydeligt, at jo mere nyresyg man er, desto større er risikoen for at få hjertekarsygdomme og at ens forventede restlevetid falder. Så på den måde kan man bruge progression af nyresygdom til at opdele sine patienter i høj- og lavrisikogrupper,” siger Rikke Borg, der er førsteforfatter på studiet og desuden klinisk forskningslektor og overlæge på Medicinsk Afdeling, Roskilde, på Sjællands Universitetshospital.
”Det budskab vil vi gerne have ud til de praktiserende læger. Altså at når de ser en person med påvirket nyrefunktion, så skal de overveje, om der skal igangsættes multifaktoriel behandling. Og så skal de huske at måle albuminuri, som i høj grad definerer højrisikopatienter. Ofte skal disse personer nemlig have behandlet deres blodtryk, sættes i behandling med ACE-hæmmere, statiner og/eller SGLT2-hæmmere – også selvom de ikke har diabetes eller hjertesvigt.”
Følgesygdomme ses allerede i tidligere stadier
Ud fra databasen CopLab identificerede forskerne lidt over 171.000 personer, der i perioden 2001-2015 fik foretaget mindst to kreatinin-målinger (og tilsvarende eGFR-målinger). Disse patienter blev delt i to grupper: En referencegruppe, der havde normal nyrefunktion eller let påvirket nyrefunktion (kronisk nyresygdom stadium 1-2), og en anden gruppe med moderat eller svært påvirket nyrefunktion (kronisk nyresygdom stadium 3-5).
For alle personerne målte man efterfølgende, hvorvidt de havde udviklet forskellige sygdomme, der typisk følges ad med kroniske nyresygdomme: Stroke, blodprop i hjertet, hjertesvigt, perifer ateriesygdom og dødelighed.
Resultaterne er for nylig blevet publiceret i BMC Primary Care, og de viste desuden, at selv i et tidligt stadium af en nyresygdom (kronisk nyresygdom stadium 3) havde patienterne i almen praksis en øget risiko for at udvikle følgesygdommene.
Sammenlignet med referencegruppen havde patienterne i kronisk nyresygdom stadium 4 en dobbelt så høj risiko for at få perifer ateriesygdom, blodprop i hjertet eller dø af hjertekarsygdomme.
Ikke klar til national screening
Forfatterne bag artiklen mener dog ikke, at resultaterne kan bære en anbefaling af en generel intervention i almen praksis – for eksempel, at alle patienter skal have screenet deres nyretal rutinemæssigt.
”Vi mangler at få lavet et egentligt screeningstudie i primærsektoren, før vi kan se, om det kan betale sig. For eksempel kunne man forestille sig, at man målte eGFR og albuminuri på en gruppe over 50 år og sammenlignede dem med en gruppe, der ikke fik målt deres nyretal. På interventionsgruppen kunne man om nødvendigt behandle dem ACE-hæmmere, RAS-hæmmere og SGLT-hæmmere for at se, hvor længe der skulle gå, før man ser en effekt. Herefter skulle grupperne sammenlignes for at se, om færre i interventionsgruppen ville komme i dialyse, udvikle hjertekarsygdom og dø tidligt,” siger Rikke Borg.
Albuminuri måles for sjældent
Rikke Borg og hendes kolleger har lavet yderligere forskning inden for feltet kroniske nyresygdomme og almen praksis, og i sommers kunne de præsentere endnu et resultat på den europæiske nyrekongres i Milano, ERA.
”Her kunne vi vise, at meget få patienter i almen praksis – under 30 procent - får taget en urinprøve og bliver testet for albuminuri, hvis de ikke har diabetes. Resultatet understreger, at det er vigtigt for de praktiserende læger at være opmærksomme på at få taget urinprøven, for hvis man både har nedsat eGFR og albuminuri, så ryger man op i en højere risikogruppe,” siger Rikke Borg.
Hun er også i gang med at sammenskrive resultaterne fra en interviewundersøgelse, hvor de har spurgt de praktiserende læger om deres tilgang til arbejdet med nyresygdomme.
”I mange tilfælde ser de praktiserende læger ikke nyresygdom som en diagnose i sig selv, fandt vi ud af. Det er ofte grundsygdomme som diabetes eller hypertension, der fokuseres på, og nyrefunktionsmålinger ses snarere som et tegn på, hvad patienten kan tåle af medicin, og hvor forsigtige de skal være. Men jeg tror, at holdningen vil ændre sig i de næste år, fordi der vil komme mere opmærksomhed på området.”