”Hvis vi bare kigger på de ujusterede tal, så er der betydelige regionale forskelle i prævalensen af nyresygdomme. Samme tendens ser vi også i antallet af dialysepatienter. Flere studier indikerer, at det afspejler forskelle i alder, sociale forhold og komorbiditet, fordi der i Region Sjælland bor mange ældre mennesker med mange komorbiditeter,” siger Henrik Birn.
Første DNS-årsrapport med kronisk nyresygdom viser væsentlige regionale forskelle
Der er betydelige forskelle i forekomsten af kronisk nyresygdom mellem regionerne, viser den første årsrapport fra Dansk Nefrologisk Selskab, hvor data om kronisk nyresygdom er taget med. Det bekræfter vores viden om, at der er en social ulighed i forekomsten af kronisk nyresygdom, siger professor Henrik Birn.
I årsrapporten for 2024 har Dansk Nefrologisk Selskab for første gang medtaget tal om kronisk nyresygdom (CKD), der på sigt skal blive til en egentlig CKD-database. Foreløbig har selskabet defineret og karakteriseret populationen for CKD-databasen for årene 2021 til 2023, der omfatter lidt over 30.000 patienter med kronisk nyresygdom, som er tilknyttet de nefrologiske afdelinger på landets hospitaler.
Her kan man blandt andet læse, at der er markant forskel i prævalensen for kronisk nyresygdom mellem de forskellige regioner. I Region Sjælland er prævalensen per 100.000 danskere for eksempel 638, men den kun er 380 i Region Nord.
”Hvis vi bare kigger på de ujusterede tal, så er der betydelige regionale forskelle i prævalensen af nyresygdomme. Samme tendens ser vi også i antallet af dialysepatienter. Flere studier indikerer, at det afspejler forskelle i alder, sociale forhold og komorbiditet, fordi der i Region Sjælland bor mange ældre mennesker med mange komorbiditeter,” siger Henrik Birn, der er formand for Dansk Nefrologisk Selskab. Han er til daglig overlæge og professor på Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital
Henrik Birn henviser til to danske studier fra 2025, som underbygger tallene fra den nye CKD-database. Det ene studie viste, at 18,5 procent af voksne på Lolland-Falster lever med kronisk nyresygdom, hvilket er betydeligt over den estimerede prævalens på landsplan. Et andet studie har vist, at der er store forskelle i forekomsten af kronisk nyresygdom mellem by og land, men at denne forskel blev udjævnet, når man justerede for forskelle i alder, køn og komorbiditeter.
”Vi ved, at der er social ulighed i forekomsten af kronisk nyresygdom. Ikke overraskende rammer det dem med mange komorbiditeter, men det ser også ud til i højere grad at ramme arbejdsløse og dem med et lavere uddannelsesniveau.”
Flere mænd end kvinder
Kigger man på databasens opdeling af CKD-patienterne på køn, så er det tydeligt, at flere mænd end kvinder er i behandling på landets nefrologiske afdelinger. I 2023 bestod gruppen af patienter med kronisk nyresygdom af 59,1 procent mænd og 40,9 procent kvinder.
”Det er velkendt, at vi har flest mænd med kronisk nyresygdom på de nefrologiske afdelinger. Men i befolkningen som helhed er der faktisk flest kvinder, som har kronisk nyresygdom. Nogle sygdomme, som kan føre til kronisk nyresygdom, er hyppigere hos kvinder, for eksempel gentagne urinvejsinfektioner og visse autoimmune sygdomme. Kvinder er også bedre end mænd til at søge læge, når de føler sig syge, og er måske derfor mere tilbøjelige til at få stillet diagnosen,” siger Henrik Birn.
Desuden er kvinders nyrer mindre og nyrefunktionen typisk lavere, så når nyrefunktionen ofte falder med alderen, vil kvinderne hurtigere opfylde kriterierne for kronisk nyresygdom
”Kronisk nyresygdom udvikler sig dog hurtigere hos mænd, og derfor ser vi flest mænd på hospitalerne, fordi vi behandler de mest alvorlige tilfælde af sygdommen.”
Kvalitetsindikatorer på vej
Der er endnu ikke opstillet kvalitetsindikatorer for CKD-databasen, men det vil Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister arbejde på i løbet af det kommende år. Forventningen er, at man næste år vil begynde at teste nogle kvalitetsindikatorer.
”Jeg forestiller mig, at vi vil kigge på hvilke typer af medicin, som patienter med kronisk nyresygdom får. For de informationer kan vi relativt sikkert hente ud af receptregistrene. Samtidig kunne vi også kigge på blodprøveresultater, som patienterne alligevel får taget. For eksempel ændringen i eGFR, albuminuri, hæmoglobin eller parathyroideahormon,” siger Henrik Birn.
”Det er en længere proces at udvælge kvalitetsindikatorer. For det skal både være noget, der har betydning for patienten, og noget, vi som læger kan ændre på i kraft af vores behandling. Samtidig skal det være validt. Så hvis vi for eksempel ville måle på blodtryksmålinger, så skal vi være sikre på, at vi kan hente valide blodtryksmålinger ud af registrene. Det kan være en udfordring, fordi blodtryk kan være taget under mange forskellige forhold.”
Længe ventet CKD-database
Årsrapporterne fra Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister plejer kun at indeholde kvalitetsdata om dialysepatienter og transplantationspatienter. Der er ingen data om den voksende gruppe af patienter med kronisk nyresygdom (CKD). En klar mangel ifølge Dansk Nefrologisk Selskab, som i en række år har arbejdet for at få denne patientgruppe med i landsregisteret.
”Det er et kæmpe skridt, at vi endelig er lykkedes med at lave et udtræk, der er starten på en CKD-database – både for vores kvalitetssikring og vores udviklingsarbejde. Nu får vi mulighed for løbende at gøre op, hvordan det går for de patienter, der ikke er i dialyse og ikke er transplanterede. Og det er langt hovedparten af de patienter, som vi behandler,” siger Henrik Birn.
Kun 10 procent af CKD-patienterne
CKD-databasen indeholder kun data fra patienter tilknyttet de nefrologiske afdelinger og ikke patienter, som er i behandling på andre hospitalsafdelinger eller i almen praksis.
”Det er en begrænsning, fordi vi kun behandler anslået 10 procent af den samlede CKD-population på de nefrologiske afdelinger,” siger Henrik Birn.
”Til gengæld får vi nu mulighed for løbende at følge, hvordan det går disse patienter, og om de ender i dialyse eller bliver transplanteret. Vi kan kigge på hele patientforløbet og se, om vi laver nye behandlingstiltag på de optimale tidspunkter. Det har vi kun haft begrænsede muligheder for at gøre indtil nu,” siger Henrik Birn.
Han håber, at CKD-databasen på et tidspunkt vil kunne udvides til også at omfatte patienter uden for de nefrologiske afdelinger.
”Som nefrologer bør vi selvfølgelig allermest bekymre os om de patienter, som vi selv behandler. Men som specialansvarlige har vi også et stort ansvar for, at kronisk nyresyge får den bedste behandling, når de behandles andre steder. En udvidelse af databasen vil dog skulle ske i samarbejde de andre speciallæger, som også behandler kronisk nyresygdom – for eksempel praktiserende læger og endokrinologerne.”