Kronisk nyresygdom kalder på mere opmærksomhed i almen praksis
Det er vigtigt, at patienter med nyresygdom får foretaget opfølgende blod- og urinprøver, så de kan få den rette behandling hurtigst muligt. Men det sker stadig for sjældent, viser nyt studie, der har undersøgt, hvordan behandlingen af patienter med kronisk nyresygdom varetages i almen praksis.
På nogle punkter går det rigtig godt, understreger førsteforfatter Henrik Birn, overlæge på Afdeling for Nyresygdomme og professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitetshospital, da han skal fortælle om resultaterne. I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Clinical Kidney Journal, har forskerne undersøgt behandlingen af 993 patienter, der ved blod- og urinprøver har fået konstateret kronisk nyresygdom i almen praksis. Patienterne var tilfældigt udvalgt fra 134 lægeklinikker over hele landet.
“For eksempel kommer blodtryksbehandlingen i gennemsnit meget tæt på vores anbefalinger. Og andelen, der behandles med RAS-blokade, når også et rimeligt og forventeligt niveau,” siger han.
Få får taget urinprøve
Til gengæld går det knap så godt med at følge andre udrednings- og behandlingsanbefalinger, viser studiet: For eksempel er det kun 52 procent af patienterne med nedsat eGFR (estimeret glomerulær filtrationshastighed), der på diagnosetidspunktet har fået foretaget den anbefalede urinprøve, der kan påvise albuminuri.
“Når man mistænker kronisk nyresygdom på baggrund af nedsat eGFR, bør man lave en urinprøve, da den er afgørende for valget af behandling. Nogle af de nye behandlinger, vi kan tilbyde, som blandt andet SLGT2-hæmmere, har nemlig størst effekt hos patienter med albuminuri,” siger Henrik Birn og tilføjer, at påvisning af albuminuri også siger noget om prognosen. Jo mere albuminuri, desto større er risikoen for, at nyresygdommen forværres. Resultaterne viser desuden, at det er de færreste, der får taget urinprøven, som også har albuminuri, understreger han:
“Det er altså ikke sådan, at man ved at undersøge alle, også pludselig står med en hel masse patienter, der skal have behandlingen. Det er dog vigtigt at finde dem, der er.”
Manglende opmærksomhed
Hvorfor så få af patienterne med nedsat eGFR får lavet en urinprøve, ved forskerne ikke præcist. Ifølge Henrik Birn kan der dog være flere forklaringer. Modsat en blodprøve, der altid kan tages, kræver det for eksempel lidt ekstra at få taget en urinprøve på det rigtige tidspunkt. Men den primære årsag handler formentlig om en manglende opmærksomhed hos lægerne.
“De her patienter er ikke nødvendigvis blevet undersøgt, fordi man specifikt mistænkte kronisk nyresygdom. Blodprøven kan være taget i en anden anledning, og hvis man så ikke lige tænker over, at resultatet kan betyde nyresygdom, er det ikke sikkert, man får lavet urinprøven,” siger Henrik Birn og tilføjer, at de fleste patienter i studiet kun havde let nedsat eGFR. Eftersom kronisk nyresygdom i de tidlige stadier ikke giver nogen symptomer, vil mange læger formentlig komme til at kigge på blodprøverne og tænke, at resultaterne ikke har nogen sammenhæng med de klager, patienten har.
“Derfor handler det simpelthen om at få implementeret en øget opmærksomhed på, at der kan være tale om en kronisk nyresygdom, og at der altid bør følges op på et nedsat eGFR,” siger han.
Den manglende opmærksomhed kan i mange tilfælde formentlig også være forklaringen på et af studiets andre resultater: Får en patient målt et nedsat eGFR, lyder anbefalingen, at der tages en ny prøve efter tre måneder for at bekræfte sygdommen, men blandt patienterne i studiet gik der i langt de fleste tilfælde (91 procent) længere tid. Mediantiden mellem de to målinger var 10,8 måneder. Henrik Birn understreger dog, at der er en mulig fejlkilde ved resultatet. Eftersom forskerne i studiet kun har kunnet gå fem år tilbage i journalerne, kan der være nogle af patienterne, som for eksempel har fået taget en prøve et år tidligere, og i sådanne tilfælde skal der ikke nødvendigvis tages en ny prøve efter tre måneder. Alligevel tyder fundet på, at lægerne i en del tilfælde ikke handler på et nedsat eGFR og iværksætter en opfølgende prøve, siger han.
Det tager tid
Patienter med kronisk nyresygdom er typisk hyppige gæster hos deres praktiserende læger på grund af andre, samtidige sygdomme. For eksempel havde 34 procent af patienterne i studiet også type 2-diabetes, 74 procent havde forhøjet blodtryk, mens 89 procent havde hjerte-kar-sygdom. I studiet havde de i medianen 13,5 årlige kontakter, hvilket ifølge forskerne blandt andet kan skyldes deres mange sygdomme. Og de andre diagnoser, der ofte hænger sammen med nyresygdommen, kan også være en medvirkende årsag til, at mange læger ikke helt har vænnet sig til at iværksætte behandling af kronisk nyresygdom alene på grund af nedsat eGFR, siger Henrik Birn:
“Kronisk nyresygdom har eksisteret i mange år, og forekomsten har også været nogenlunde stabil de sidste mange år. Det nye er dog, at hvor man tidligere kun behandlede, hvis man udviklede for højt blodtryk eller havde diabetes, så kan vi i dag lave interventioner, som ikke er afhængige af andre samtidige lidelser,” siger han og tilføjer:
“Derfor skal lægerne vænne sig til at huske, at det er noget, man også skal undersøge. Men det tager tid at implementere sådan en opmærksomhed.”
Øget risiko for hjerte-kar-sygdom
Kronisk nyresygdom kan ikke helbredes, men den rette behandling kan bremse og nedsætte hastigheden af sygdomsudviklingen. Derfor er det vigtigt at stille diagnosen og opstarte behandling så hurtigt som muligt, siger Henrik Birn.
“Der er meget få, der dør af nyresvigt, men til gengæld er der en væsentligt øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom, og den risiko reducerer man også ved mange af de nye behandlinger.”
Med den nye viden om, hvordan behandlingen af kronisk nyresygdom varetages ude i almen praksis, håber Henrik Birn, at der fremover vil være en større opmærksomhed på at følge op på blodprøveresultater, der viser, at patienten har nedsat nyrefunktion.
“Det er vigtigt er at have opmærksomhed på kronisk nyresygdom, så man får taget de nødvendige prøver og får identificeret dem, der kunne have gavn af mere behandling eller nye behandlinger. Så det fremover ikke kun er 50 procent, men nærmere 100 procent, der får tjekket urinen.”
Kronisk nyresygdom i Danmark
Det skønnes, at mere end ti procent af den voksne befolkning har kronisk nyresygdom (CKD). De fleste patienter (97,3 procent) med CKD behandles i almen praksis, mens de resterende henvises til en specialiseret hospitalsafdeling.
I Danmark diagnosticeres der årligt cirka 700 nye tilfælde af nyresvigt i slutstadiet, hvilket understreger behovet for tidlig opsporing for at bremse udviklingen af nyresygdom.
De hyppigste årsager til CKD er formodentligt langvarig diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom.
Artiklen blev først publiceret i Medicinske Tidsskrifters trykte magasin til almenpraktiserende læger, april 2025.