Forxiga sænker blodtrykket hos personer med kronisk nyresygdom uanset diabetesstatus

Forxiga (dapagliflozin) reducerer både det systoliske og diastoliske blodtryk i en beskeden, dog klinisk meningsfuld grad hos personer med kronisk nyresygdom, både med og uden type 2-diabetes. 

Det viser en præ-specificeret analyse af fase III-studiet DAPA-CKD publiceret i tidsskriftet American Heart Journal.

DAPA-CKD inkluderede 4.304 voksne deltagere, som havde en baselinje eGFR på mellem 25–75 mL/min/1,73m2 og en urin-albumin-til-kreatinin-ratio (UACR) på 200–5.000 mg/g.

Deltagerne blev randomiseret til dagligt at modtage enten 10 mg dapagliflozin eller placebo, og den mediane opfølgningsperiode var 2,4 år. Det primære endepunkt var en kombination af vedvarende ≥50 procent nedgang i eGFR, terminal nyresygdom eller død som følge af en nyre- eller hjerte-kar-sygdom.

Analysens forudbestemte mål var ændring i det systoliske blodtryk (SBP). Ved studiets start var det gennemsnitlige SBP 137,1 mmHg (17,4).

Klinisk meningsfuld reduktion

Analysen viste, at allerede efter to uger havde dapagliflozin-gruppen sammenlignet med placebo-gruppen opnået en reduktion i baseline SBP på 3,6 mmHg (95% CI 2,8−4,4 mmHg), en effekt der overordnet blev opretholdt gennem hele forsøgsperioden.

De gennemsnitlige reduktioner i SBP over tid var 3,2 mmHg (2,5–4,0 mmHg) hos patienter med diabetes og 2,3 mmHg (1,2–3,4 mmHg) hos patienter uden diabetes.

Den gennemsnitlige effekt af dapagliflozin på det diastoliske blodtryk (DBP) var 1,0 mmHg (0,6–1,4 mmHg); 0,8 mmHg (0,4–1,3 mmHg) hos patienter med diabetes og 1,4 mmHg (0,7–2,1 mmHg) hos patienter uden diabetes.

Fordelene ved dapagliflozin på det primære sammensatte endepunkt og de sekundære endepunkter var tydelige på tværs af spektret af baseline SBP og DBP. 

Forskerne konkluderer på den baggrund, at randomisering til dapagliflozin var forbundet med beskedne dog klinisk meningsfulde reduktioner i både systolisk og diastolisk blodtryk hos patienter med kronisk nyresygdom og albuminuri.