Nyt lægemiddel viser lovende effekt mod kronisk nyresygdom

En aldosteronsyntese-hæmmer er ved at blive afprøvet til behandling af kronisk nyresygdom. Lægemidlet har gode muligheder for at føje sig til rækken af behandlinger, der kan beskytte nyrerne, mener professor Peter Rossing.

I de seneste år er der sket en rivende udvikling inden for lægemidler, der kan behandle og beskytte mod kronisk nyresygdom. Nu er et nyt lægemiddel – en aldosteronsyntese-hæmmer, der foreløbig går under navnet BI690517 – måske på vej ind på markedet.

I december 2023 publicerede Lancet resultaterne fra et fase II-studie af BI690517, som en stor gruppe af internationale forskere står bag – blandt dem Peter Rossing, der er overlæge, professor og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen. Studiet viste, at BI690517 har en markant effekt på reduktion af albuminuri, som er en hyppigt anvendt markør for kronisk nyresygdom.

”Resultaterne ser rigtig lovende ud, men lægemidlet skal afprøves i et større fase III-studie, før vi ved, om det på lang sigt kan beskytte nyrerne,” siger Peter Rossing.

Afprøvet i flere kombinationer

I fase II-studiet deltog 714 patienter med kronisk nyresygdom fra 29 lande. De var alle på en baggrundsbehandling med en RAS-blokade (ACE-hæmmere eller angiotensin-receptor-blokkere (ARB)). Derefter blev de randomiseret til behandling med enten RAS-blokade og placebo eller RAS-blokade og SGLT2-hæmmeren empagliflozin. Både RAS-blokade og SGLT2-hæmmere er i dag standardbehandling af kronisk nyresygdom. Efter otte uger blev de to grupper randomiseret igen – nu til 14 uger med enten placebo eller tre forskellige doser af BI690517 (3, 10 eller 20 mg.). Det primære endepunkt var ændringer i albuminuri målt på morgenurinen.

Resultaterne viste en markant reduktion i albuminuri, når patienterne fik tilføjet BI690517 oveni den øvrige behandling: Gennemsnitligt blev der målt en reduktion på 22 procent i gruppen på 3 mg, 39 procent i gruppen på 10 mg og 37 procent i gruppen på 20 mg. Effekten sås også hos patienter, der fik empagliflozin.

”Det ser ud til, at den nye aldosteronsyntese-hæmmer kan gøre noget godt på basis af en ACE-hæmmer, og den har også en selvstændig effekt, uanset om man tager empagliflozin eller ej. Derfor er det også allerede blevet besluttet, at man vil gå videre i et fase III-studie, hvor man tester dosis på 10 mg i en længere periode for at se, om man udover et fald i albuminuri kan se en beskyttende effekt på nyrer og hjerte,” siger Peter Rossing.

”Den eneste bivirkning, man observerede ved BI690517, var for meget kalium i blodet ved nogle patienter. Det kan potentielt give hjerterytmeforstyrrelser, men det så man ikke i studiet.”

Blokerer dannelsen af aldosteron

Der findes allerede lægemidler, der hæmmer virkningen af aldosteron – både til behandling af hjerte-kar-sygdom (forhøjet blodtryk) og kronisk nyresygdom. Men det nye ved BI690517 er, at det er en aldosteronsyntese-hæmmer, som blokerer for dannelsen af aldosteron. Det er første gang, man har undersøgt en aldosteronsyntese-hæmmer på kronisk nyresygdom. I forvejen findes på nyreområdet aldosteron-hæmmeren Kerendia (finerenon) – en nonsteroid mineralkortikoid-receptorantagonist (MRA), der blokerer for den receptor, som aldosteron virker på, men altså ikke påvirker produktionen af aldosteron.

”Faktisk ved man ikke i øjeblikket, om BI690517 eller finerenon vil være den bedste måde at undgå den skadelige virkning ved aldosteron. Det vil kræve store studier at afklare,” siger Peter Rossing.

Gevinsterne kan lægges sammen

Sikkert er det i hvert fald, at paletten af lægemidler, der kan bruges til behandling af kronisk nyresygdom, er blevet udvidet betragteligt i de senere år. Og det rejser også spørgsmålet om, hvordan BI690517 – hvis det ender med at blive godkendt af myndighederne – skal passes ind i behandlingsrækkefølgen. I forvejen består paletten af ACE-hæmmere, ARB, SGLT2-hæmmere og finerenon. GLP-1-receptoragonisten Ozempic (semaglutid) har også vist positive nyrebeskyttende resultater, og nu er BI690517 måske næste lægemiddel på vej.

”Lægemidlerne virker forskelligt, og det ser ud, som om vi kan lægge gevinsterne ved dem oveni hinanden. Ingen af dem kan kurere kronisk nyresygdom, men hvis vi lægger dem sammen, kan vi højst sandsynligt bremse tabet af nyrefunktion og samtidig reducere forekomsten af hjerte-kar-sygdom og diabetes,” siger Peter Rossing.

”Det kan lyde dyrt og besværligt, hvis patienterne skal have alle fire til fem lægemidler, men hvis alternativet er at dø af hjerte-kar-sygdom eller komme i dialyse, så er det måske det værd.”

Skræddersyet behandling

Peter Rossing forventer, at man i fremtiden inden for nyreområdet vil bevæge sig mod en situation som på hjertesvigtsområdet, hvor man har en række forskellige lægemidler at vælge imellem for at beskytte hjertet. Rækkefølgen af dem kan dog vise sig at være individuel, hvorfor det ikke giver mening at rangliste ét lægemiddel højere end et andet.

”Måske vil vi kunne skræddersy behandlingen bedre ved at måle på en række biomarkører, inden vi sætter behandlingen i gang. For det kan vise sig, at det er bedre at finde de sygdomsmarkører hos den enkelte patient, der er mest aktive, og så målrette behandlingen mod dem.”

”Alt i alt er det en superspændende udvikling, vi er inde i, når det drejer sig om kronisk nyresygdom. Nu har vi gået i 20 år, hvor ingenting skete, og det, vi prøvede, gav bivirkninger eller virkede ikke. Derfor er det fantastisk, at mange ting nu ser ud til at virke, og det er rigtig godt for patienterne,” siger Peter Rossing

Fase-III studiet af BI690517 forventes at begynde i sommeren 2024 og kommer til at hedde EASY-KIDNEY. Her inkluderes 11.000 patienter med kronisk nyresygdom med og uden diabetes. Resultaterne forventes at være klar om tre til fire år. Der deltog ikke danske patienter i fase II-studiet af BI690517, men man håber at kunne inkludere danske patienter i fase III-studiet.