Færre danskere får kronisk nyresygdom
Flere og flere danskere lever med kronisk nyresygdom, men antallet af nye tilfælde ser ud til at være faldende, viser nyt studie. Måske har vi knækket kurven, siger professor Christian Fynbo Christiansen.
Et nyt dansk studie publiceret i Clinical Kidney Journal viser overraskende, at incidensen for kronisk nyresygdom har været svagt faldende igennem en årrække.
”Det undrer os, at på trods af, at der bliver flere ældre med diabetes, overvægt og forhøjet blodtryk, så sker der et fald i incidensen af kronisk nyresygdom. Vi havde nok forventet en stigning,” siger Christian Fynbo Christiansen, der er sidsteforfatter på studiet og til daglig overlæge og professor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Behandlingen er forbedret
I studiet har incidensen – altså antallet af nye tilfælde af kronisk nyresygdom – været stigende fra 2011 til 2013 og derefter faldende siden 2013. Til gengæld har prævalensen – altså antallet af personer, der lever med kronisk nyresygdom – været stigende i hele perioden.
”Ud fra vores data kan vi ikke sige, hvorfor vi set denne udvikling. Men en forklaring på de færre nye tilfælde kunne være, at man i Danmark har en ret god behandling for forhøjet blodtryk og diabetes, og den behandling er blevet forbedret i perioden. Kronisk nyresygdom er en af de hyppigste komplikationer til diabetes, så bedre behandling af diabetes kan sagtens være forklaringen på de færre tilfælde af kronisk nyresygdom,” siger Christian Fynbo Christiansen.
”Ser vi på den stigende prævalens, så er forklaringen nok, at personerne med kronisk nyresygdom lever længere. Dels fordi de bliver diagnosticeret tidligere, fordi man i dag tester i højere grad end tidligere. Og dels fordi behandlingerne bliver bedre.”
Christian Fynbo Christiansen tror ikke, at de seneste års nye medicinske behandlinger for diabetes og kronisk nyresygdom – for eksempel SGLT2-hæmmere og GLP1-receptoragonister (GLP1-RA’er) – har nået at få en effekt på resultaterne i deres studier.
”Men det kan have haft betydning i vores undersøgelsesperiode, at de praktiserende læger har været gode til at opspore og sætte deres patienter med forhøjet blodtryk og diabetes i behandling med ACE/ARB-hæmmere og RAS-blokade og følge op på behandlingen.”
Kvinder har højere risiko
Hvis man kigger nærmere på resultaterne, kan man også se, at der er kønsforskelle i forekomsten af kronisk nyresygdom; kvinder har både en højere incidens og prævalens end mænd.
”Det bekræfter tidligere studier, der viser, at kvinder har en højere risiko for at få kronisk nyresygdom, men mænd har en større risiko for at ende i dialyse og få komplicerede forløb,” siger Christian Fynbo Christiansen.
”Vi ved ikke hvorfor. Men en af de teorier, man arbejder med, er, at kvinder har en lavere nefronmasse, så de fødes med mindre nyrekapacitet. Derfor rammer de kriterierne for kronisk nyresygdom tidligere end mænd, og samtidig lever de også gennemsnitligt længere.”
Resultater baseret på laboratoriedata
En fordel ved det danske studie er, at det er lavet som en registeropgørelse over hvor mange danskere, der opfylder diagnosekriterierne for kronisk nyresygdom.
På denne gruppe har forskerne indhentet laboratoriedata for albumin-kreatinin ratio (uACR) og eGFR. Hvis personen havde en albumin-kreatinin ratio på over 30 mg/g i to eller flere målinger med mindst 90 dage imellem og/eller en eGFR på under 60 ml/min/1.73 m2 ligeledes i to målinger eller flere med mindst 90 dages mellemrum, blev de kategoriseret som en person med kronisk nyresygdom.
”Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at vi ikke baserer vores resultater på, hvem der er blevet hospitalsdiagnosticeret med kronisk nyresygdom, for en stor del af patienterne med kronisk nyresygdom går i almen praksis og bliver derfor ikke registreret i Landspatientregisteret. Så ved at bruge laboratoriedata kan vi få et mere dækkende billede af forekomsten,” siger Christian Fynbo Christiansen.
Disse laboratoriedata er indhentet for perioden 2011 til 2021 på alle voksne bosiddende i Region Midt og Region Nord – tilsammen en gruppe på cirka 1,5 millioner voksne borgere, der erfaringsmæssigt plejer at tegne et repræsentativt billede af den danske befolkning.
Globale data underbygger tendens
Et globalt studie i eClinicalMedicine, som Christian Fynbo Christiansen også er medforfatter på, er med til at underbygge de resultater, som forskerne fandt i det danske studie.
I det globale studie forsøger forskerne ved hjælp af en såkaldt mikro-simulation at forudsige forekomsten af kronisk nyresygdom for årene 2022 til 2027. Simulation er lavet for 31 lande fra Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika og Australien – heriblandt Danmark.
På baggrund af mikro-simulationen forudsiger forskergruppen en nærmest epidemisk stigning i prævalensen for kronisk nyresygdom: Globalt vil der være 436,6 millioner tilfælde af kronisk nyresygdom i 2027 – en stigning på 5,8 procent i forhold til 2022. Heraf vil omkring 80 procent af tilfældene var udiagnosticerede. Tallene dækker over store variationer, hvor der for nogle landes vedkommende forudsiges en stigning i prævalensen for kronisk nyresygdom, så den i 2027 vil nærme sig 30 procent.
Dog stikker Danmark ud som et af de eneste lande, hvor man forudsiger et fald i prævalensen fra 2022 til 2027 – fra 13,9 procent til 13,6 procent.
”Resultaterne passer meget godt sammen med, at vi i vores danske studie har set et fald i incidensen siden 2013, og nu ser vi i det globale studie, at man forudsiger et lille fald i prævalensen fra 2022 til 2027 for Danmark,” siger Christian Fynbo Christiansen.
”Så jeg tror måske, at man er ved at have knækket kurven for kronisk nyresygdom. Der er i hvert fald ved at ske noget. I det danske studie er incidensen-kurven faldende, og i det globale studie ser prævalens-kurven også ud til at falde.”
Christian Fynbo Christiansen understreger dog, at mikro-simulationen – som ligger til grund for det globale studie – er behæftet med usikkerheder, fordi den er lavet på baggrund af opgørelser om kronisk nyresygdom, som allerede er foretaget i de deltagende lande. Og da landene har meget forskellige måder at lave disse opgørelser på, kan det være svært at sammenligne forudsigelserne.