Skip to main content

Ny analyse kan potentielt afsløre forværring af nyresygdom langt tidligere

En analyse af syre-base-forholdene i urinprøver kan afsløre tidlige tegn på syreophobning og forudsige udviklingen i nyrefunktion over tid. Metoden kan potentielt føre til hurtigere opsporing af nyresygdom.

”Vi opdagede, at balancen mellem de forskellige syre-base-elementer i urinprøver fra patienter med kronisk nyresygdom adskiller sig markant fra raske personer. Det førte os til at udvikle en beregningsmodel, hvor forholdet mellem flere af urinens syre-base-elementer kunne associeres med nyrefunktion og sygdomsudvikling over tid,” siger Mads Vaarby Sørensen i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet. Han er ph.d. og forsker på Institut for Biomedicin ved selvsamme universitet.

En anden af fordelene ved den nye metode er dens præcision.

”Vores metode er testet i flere uafhængige kohorter og har vist sig at være meget præcis, selv når vi analyserer urinprøver fra de samme patienter over længere tid,” siger Peder Berg, læge og postdoc på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Reducerer behov for hospitalsbesøg

Metoden kan således skelne mellem patienter med stabil nyrefunktion og dem, der hurtigt mister nyrefunktion.

”Den nye metode kan potentielt reducere behovet for hyppige kontroller hos de patienter, der er stabile, og frigive ressourcer til dem med mere aggressive sygdomsforløb,” siger Samuel Svendsen, uddannelseslæge på nyremedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Forskergruppen er allerede i dialog med flere internationale samarbejdspartnere for at udvide deres forskning på området.

På den korte bane håber forskerne at kunne validere metoden i op mod 4000 patienter i samarbejde store europæiske og amerikanske forskningscentre.

På sigt håber forskerne, at den nye metode kan hjælpe med at individualisere behandlingen af nyresygdom.

”Hvis vi kan forudsige syreophobning tidligere, kan vi sætte ind med syre-reducerende behandling tidligere, hvilket potentielt vil kunne forlænge den tid, patienterne kan undgå dialyse,” forklarer Samuel Svendsen.

Vigtigt værktøj i fremtiden?

Metoden er endnu ikke en del af den etablerede, kliniske praksis, men forskere har udviklet et apparat, der automatisk kan måle de relevante markører i urinen.

Apparatet er designet, så det passer ind i workflowet på nyremedicinske afdelinger og er i øvrigt omkostningseffektivt i drift.

”Hvis metoden viser sig at skabe værdi får både patienter og sundhedssystem, kan det blive et vigtigt værktøj i fremtidens behandling af kronisk nyresygdom,” siger Mads Vaarby Sørensen.