Genetiske analyser vinder frem på nyreafdelingerne
Nyregenetik indgår i stigende grad i diagnostikken på landets nefrologiske afdelinger, vurderer professor og overlæge Henrik Birn. Han forventer, at det er en tendens, der kun bliver mere udbredt fremover i takt med, at man får indsigt i den kliniske relevans inden for behandling af kronisk nyresygdom.
De nye genetiske analyser giver bedre muligheder for at stille en præcis diagnose og afklare tilfælde af kronisk nyresvigt med ukendt årsag, pointerer Henrik Birn, der er overlæge og professor ved Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital – og desuden formand for Dansk Nefrologisk Selskab.
”Det nye er, at vi nu kan lave helgenom-sekventeringer og gøre det til en pris, som er væsentligt lavere end tidligere. Vi får også svarene hurtigere og kan opbygge viden om, hvad generne betyder ud over de klassiske monogene sygdomme. Tidligere har vi bestilt en genetisk analyse, når vi havde en patient med et klinisk billede, der lignede en kendt arvelig nyresygdom. Nu er det blevet bredt ud, så vi også har mulighed for at bestille en analyse, hvis vi ikke kan finde årsagen,” siger han.
Henrik Birn er medforfatter til et studie publiceret i Kidney International Reports, hvor danske forskere har kortlagt de genetiske årsager til nyresvigt med ukendt årsag. Til studiet blev der rekrutteret 124 patienter, som alle havde fået nyresvigt, inden de fyldte 50 år, men aldrig fået en specifik diagnose. På disse patienter gennemførte man to genetiske analyser: SNP-array og en specialanalyse af genet MUC1.
Ved den indledende screening med SNP-array og MUC1-genotyping fandt forskerne en genetisk diagnose hos 10 ud af 124 patienter (8 procent). SNP-array og MUC1 blev hver især gennemført hos 124 patienter og identificerede en årsag hos henholdsvis 3 (2 procent) og 7 (6 procent). Derefter gik forskerne videre og lavede en helgenom-analyse på de resterende 114 patienter. Her kunne man finde en genetisk årsag til nyresygdommen hos 26 (23 procent) af patienterne. Så de tre genetiske analyser i kombination kunne udrede 29 procent af patienterne og give dem en diagnose.
”Det er en højere andel, end vi havde regnet med at finde. Hvis man sammenligner med andre diagnostiske undersøgelser, er det ret godt at kunne stille en præcis diagnose hos cirka en tredjedel af dem, man undersøger,” siger Maria Rasmussen, der er seniorforfatter på artiklen og til daglig forskningsansvarlig overlæge ved Klinisk Genetik på Vejle Sygehus.
Nefrologer mere opmærksomme
Hun forudser, at flere patienter med uforklaret kronisk nyresygdom i fremtiden vil blive henvist til genetisk udredning.
”Nyrelægerne bliver mere og mere opmærksomme på, at deres patienter kunne have en genetisk lidelse. Vi kan også se, at vi laver flere og flere analyser på patienter med nyresygdomme,” siger Maria Rasmussen, der i sit arbejde som kliniker både udfører genetiske analyser og rådgiver patienter med nyresygdomme.
”Bedre diagnostik vil også give bedre muligheder for at målrette behandlingen af arvelige nyresygdomme, fordi man ved mere om årsagen til sygdommene. Der findes i dag kun enkelte arvelige nyresygdomme, som der er en specifik behandling for – for eksempel Fabrys sygdom og primær hyperoxaluri. Men en genetisk diagnose bidrager også med vigtig viden, selv om det ikke fører til, at patienten får en specifik behandling. For patienterne er det meget vigtigt at få mere viden om, hvorfor de har fået en alvorlig kronisk nyresygdom, og særligt vil de gerne vide, om deres børn er i risiko for at udvikle samme nyresygdom.”
Maria Rasmussen forestiller sig, at man inden for få år vil bestille en genetisk analyse til alle under 60 år, hvor man ikke kender årsagen til deres nedsatte nyrefunktion.
”Det vil blive en del af en tidlig udredning og også ofte komme før, at man overvejer en nyrebiopsi, fordi det er en mere invasiv procedure,” siger Maria Rasmussen.
Helgenom-analyser er nyt
Siden starten af år 2000 har det været muligt for de nefrologiske afdelinger at rekvirere genetiske analyser, der undersøgte en del af genomet. Det var typisk analyser af enkelte gener – for eksempel analyse af generne knyttet til en sygdom som autosomal dominant polycystisk nyresygdom, hvor man har kendt den genetiske årsag i mange år.
Siden Nationalt Genom Center blev oprettet i 2019 har patienter med nyresvigt med ukendt årsag desuden været udvalgt som én af de patientgrupper, der kan rekvireres helgenom-analyser på. Senere er patientgruppen blevet udvidet til også at inkludere patienter med kronisk nyresygdom, som endnu ikke havde udviklet nyresvigt. Fra patientgruppens opstart i september 2022 og indtil slutningen af januar i år er der gennemført 837 analyser: 24 i 2022, 175 i 2023, 281 i 2024 og 318 i 2025 samt 39 i januar 2026.
Henrik Birn forventer, at det fremover vil være muligt for danske nefrologer at rekvirere bredere genetiske analyser, men potentialet i at bruge genetiske analyser i udredningen mangler fortsat at blive afklaret.
”Det afgørende bliver, i hvilket omfang de genetiske analyser kommer til at bidrage til udredning og behandling af patienterne. Det er ikke helt klart endnu. Hvis vi skal til at brede genetiske analyser ud til sygdomme, hvor den kliniske præsentation er mere uklar, så skal vi have mere viden om, hvornår vi får information, som vi kan bruge til at hjælpe patienterne. Jeg forventer ikke, at vi kommer til at undersøge alle med kronisk nyresygdom, men vi kommer til at bruge det i større grad,” siger han.
I de internationale KDIGO-retningslinjer (Kidney Disease: Improving Global Outcomes) fra 2024 anbefales det at implementere genetisk screening i den kliniske praksis inden for nefrologien. I de danske retningslinjer for kroniske nyresygdomme, som udarbejdes af Dansk Nefrologisk Selskab, findes der endnu ikke en generel anbefaling omkring genetisk screening.
”Området er så nyt, at det ikke er kommet med i vejledningerne endnu. For Dansk Nefrologisk Selskab bliver første skridt, at vi tager genetiske analyser op som et emne på vores årsmøde i maj og diskuterer, hvornår det giver mening at henvise til genetisk undersøgelse i forhold til de behandlingsmuligheder, der findes,” siger Henrik Birn.