Nefrologernes formand: Kerendia bør anbefales til kronisk nyresygdom uden diabetes

ERA: Kerendia (finerenon) kan bremse faldet i nyrefunktion og nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme og nyresvigt hos patienter med ikke-diabetisk nyresygdom. Det viser fase III-resultaterne fra det ventede FIND-CKD-studie. Finerenon bør på den baggrund blive ny standardbehandling, siger professor Mads Hornum, formand for Dansk Nefrologisk Selskab.

De endelige fase III-resultater fra FIND-CKD-studiet var et af topresultaterne på den europæiske nyrekongres ERA2026.

På baggrund af de positive resultater mener Mads Hornum – overlæge og professor ved Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme på Rigshospitalet – at Medicinrådet nu bør udvide anbefalingen af finerenon til også at gælde danske patienter med ikke-diabetisk kronisk nyresygdom.

”Vi har tidligere ikke været godt vant med lægemidler, der kan behandle nedsat nyrefunktion. Og her taler vi om multimorbide patienter, hvor bedre behandling også kan have en samfundsøkonomisk effekt. På den baggrund mener jeg, at finerenon også bør anbefales til patienter med kronisk nyresygdom uden diabetes,” siger Mads Hornum.

Han var studieleder for FIND-CKD-studiet i Danmark, og hans afdeling på Rigshospitalet har haft 11 ud af 60 danske patienter med i studiet.

Tillæg til standardbehandling

FIND-CKD studiet er det hidtil største fase III-studie af ikke-diabetisk nyresygdom. Her har forskerne undersøgt effekten af mineralkortikoid-receptorantagonisten Kerendia (finerenon) på mere end 1.500 patienter, der havde forskellige andre årsager til deres nyresygdom end diabetes – blandt andet forhøjet blodtryk og glomerulære sygdomme. Inklusionskriterierne var eGFR mellem 90 og 25 ml/min/1,73 m² og albumin-kreatinin-ratio på mellem 200 og 3.500.

Deltagerne i studiet blev randomiseret til behandling med enten finerenon eller placebo i tillæg til standardbehandling – typisk den højest tolererede dosis af en RAS-blokade. Effekten blev målt efter 32 måneder.

Bremser fald i eGFR

Det primære endepunkt var fald i nyrernes filtreringsfunktion målt som eGFR. Her viste resultaterne – som samtidig med præsentationen ved ERA-konferencen blev publiceret i New England Journal of Medicine – at finerenon signifikant forsinkede faldet i nyrefunktionen. Sammenlignet med placebo-gruppen var faldet i finerenon-gruppen mindre – mere præcist 0,7 ml/min/1,73 m²/år (95% CI 0,3-1,1; p<0,001).

”Det er ret betydeligt, at man kan reducere faldet i nyrefunktion med 0,7 i forhold til placebogruppen. Man skal se det på baggrund af, at disse patienter i forvejen er i behandling med den traditionelle progressionshæmmende medicin som RAS-blokade. Så det her er altså den tillagte effekt, man kan opnå ved at sætte patienterne i behandling med finerenon,” siger Mads Hornum.

Finerenon reducerede også signifikant risikoen for at nå det sekundære endemål – et kombineret mål, der var sammensat at nyresvigt, mere end 57 procents fald i eGFR, hospitalsindlæggelse for hjertesvigt eller død som følge af hjerte-kar-sygdom. Resultaterne viste, at finerenon-gruppen havde 23 procents mindre risiko for at nå dette mål end placebo-gruppen (HR 0,77; 95% CI 0,60-0,99; p=0,043). Dette fordelte sig på 22 procents mindre risiko for at nå de to kardiovaskulære endemål og 40 procents mindre risiko for at nå de to nyremål.

”Det er et positivt resultat, og jeg ville også forvente, at finerenon forbedrede den kardiovaskulære risiko. Effekten på nyresvigt viser, at der er numerisk færre, der udvikler dette i finerenon-gruppen sammenlignet med placebogruppe. Men resultatet var akkurat ikke statistisk signifikant og skal ses i sammenhæng med kardiovaskulære event, hvor der samlet set var der en risikoreducerende kombineret effekt,” siger han.

Bivirkninger er håndterbare

FIND-CKD-studiet viste også, at finerenon generelt var veltålt af patienterne og havde en sikkerhedsprofil, der var sammenlignelig med tidligere studier af finerenon.

Bivirkninger, som var relateret til hyperkaliæmi (forhøjet kalium i blodet), var dog mere hyppige i finerenon-gruppen (17 procent) end i placebo-gruppen (13 procent). Men kun i få tilfælde betød det, at behandlingen måtte afbrydes eller at patienten blev indlagt på hospitalet.

”For at undgå hyperkaliæmi vil det kræve, at man i forbindelse med behandling med finerenon indsætter en kontrol af plasmakalium, når man optitrerer patienten. Men derefter vil jeg anse finerenon for at være et sikkert lægemiddel,” siger Mads Hornum.

Han fortsætter:

”Vi skal virkelig være glade for, at der kommer nogle nye lægemidler til gruppen af patienter med ikke-diabetisk kronisk nyresygdom. I dag har vi kun RAS-blokade, SGLT2-hæmmere og blodtrykssænkende medicin, og det er ikke en stor værktøjskasse,” siger Mads Hornum.