Overlæge: Vi har brug for at formidle ny viden om nyresygdomme
En forbedret app fra Dansk Nefrologisk Selskab skal udbrede den nyeste viden om nefrologi. Samtidig er Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Medicinrådet på vej med deres egne retningslinjer om kronisk nyresygdom. Det et nu, at vi har brug for nye arbejdsredskaber til at formidle viden om nefrologi, siger overlæge Rikke Borg.
I øjeblikket er der flere initiativer i gang, som skal formidle den nyeste viden om nefrologi. For eksempel har læger med interesse for nyresygdomme siden november haft mulighed for at downloade en opdateret forbedret version af nyreapp’en, som er et klinisk beslutningsstøtteværktøj, der nu både findes til iPhone, Android-telefoner og som PC-applikation. Mere end 800 har allerede downloadet app’en
”Vi har kendt de nye behandlinger inden for eksempelvis kronisk sygdom siden 2020-2021 og kan se, at data holder. Derfor er det også nu, at vi har brug for flere arbejdsredskaber og guidelines til at formidle den nye viden,” siger Rikke Borg, der er overlæge og klinisk forskningslektor på Sjællands Universitetshospital.
Nyreapp er især til praksislæger
Arbejdet med nyreapp’en blev sat i gang efter at Dansk Nefrologisk Selskab opdaterede deres retningslinje om kronisk nyresygdom i sommeren 2024. App’en har tidligere eksisteret i en mere simpel version, som kun indeholdt beregnere til for eksempel kronisk nyresygdom, men den er nu blevet forbedret med flere oplysninger om akut nefrologi, dialyse og teori om de forskellige behandlingsformer.
”App’en er lavet til alle sundhedsprofessionelle, som arbejder med patienter, der har påvirket nyrefunktion – også vores egne uddannelseslæger i nefrologien. Jeg forventer, at færdiguddannede speciallæger i nefrologi hovedsageligt allerede har den viden, som kan hentes i app’en. Men nefrologerne kan stadig have gavn af de mere teoretiske afsnit om for eksempel syre- og baseforstyrrelser samt kaliumforstyrrelser, og det er altid en fordel at få nye og interaktive måde at tilgå sin viden på,” siger Rikke Borg.
Hun henviser til, at app’en er beregnet til akutlæger, hjertelæger, diabeteslæger og især praktiserende læger, som varetager en stor del af behandlingen af kronisk nyresyge. I app’en kan man blandt andet indtaste patientens eGFR, urin albumin-kreatinin ratio samt diabetesstatus og hurtigt få beregnet patientens risikoprofil i forhold til kronisk nyresygdom.
”For praktiserende læger, men også andre lægegrupper, kan det i en travl hverdag være svært at slå op i en omfattende retningslinje på mange sider, mens app’en er nemmere at tilgå, fordi den tager udgangspunkt i den individuelle person, man sidder med.”
Nefrologisk Tidsskrift: Har I lavet app’en, fordi de praktiserende læger har været for langsomme til at implementere de nye retningslinjer omkring kronisk nyresygdom?
”I almen praksis, som alle andre steder, er der behov for prioritering af arbejdet. Jeg peger ikke fingre af nogle grupper og siger, at de ikke gør det godt nok. Der findes i øjeblikket ikke en retningslinje om kronisk nyresygdom til praktiserende læger, så man kan ikke klandre dem for ikke at have fulgt den. Jeg hører fra en del læger, at de har savnet den gamle app. Så jeg er glad for, at vi nu har en opdateret app med tidssvarende vejledninger,” siger Rikke Borg.
I februar 2025 blev der dog publiceret to danske studier om behandling af kronisk nyresygdom i almen praksis – INSPIRE-studiet og ATLAS-studiet. Begge studier viste, at en stor del af de praktiserende læger ikke har implementeret de internationale anbefalinger om, at patienter med kronisk nyresygdom skal behandles med SGLT2-hæmmere.
Både DSAM og Medicinrådet laver retningslinjer
I øjeblikket findes der som før nævnt ikke en retningslinje om kronisk nyresygdom til almen praksis. For da Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) opdaterede deres retningslinje om kronisk nyresygdom i 2024, valgte Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), at de ikke ville være medunderskrivere på vejledningen. Begrundelsen fra DSAM lød dengang, at vejledningen var for ensidigt rettet mod patienterne på hospitalerne.
Derfor har DSAM efterfølgende valgt, at de vil udarbejde deres egen vejledning til de praktiserende læger om kronisk nyresygdom. Foreløbig er der nedsat en arbejdsgruppe, som mødes første gang i februar 2026, og et udkast til vejledning forventes at være klar til at komme i høring om et års tid.
Sideløbende med dette arbejde er Medicinrådet i gang med at udarbejde en anden vejledning om kronisk nyresygdom, som skal rådgive de praktiserende læger om den farmakologiske behandling af sygdommen. Dette sker som led i, at Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) er blevet nedlagt, og Medicinrådet har overtaget opgaven med at vejlede praksislægerne.
”DSAM kommer til at arbejde med en prioriteringstankegang i deres vejledning i samarbejde med Medicinrådet – altså en vurdering af, hvem der skal behandles, og hvem der ikke skal. I disse arbejdsgrupper deltager også nefrologer. Det bliver rigtig spændende at arbejdet både i DSAM og Medicinrådet,” siger Rikke Borg.
DNS og DSAM har eksempelvis tidligere været uenige om, hvorvidt man skal behandle ældre mennesker med faldende eGFR, da nyrefunktionen naturligt falder med alderen og ikke nødvendigvis er et udtryk for kronisk nyresygdom. Her mener DNS, at ældre mennesker vil have gavn af at blive behandlet for kronisk nyresygdom, fordi det også har en effekt på blandt andet deres kardiovaskulære problemer. Men DSAM vil gerne undgå overdiagnostik og holde fokus på, om det overhovedet er nødvendigt at behandle gruppen af ældre.